TivoliTekst 708x
Rejseberetning nr. 4 fra Jacob og Sarahs tur er denne gang anderledes end tidligere. Selvom de to er langt væk, følger de stadigvæk med i, hvad der sker hjemme i Danmark: 

”Da vi læste om Tivolis nye ’forlystelse’: "Det hjemsøgte børnehjem", blev vi først chokerede og dernæst rasende. For hvordan kan en stor og professionel virksomhed som Tivoli lancere sådan en ’forlystelse’ uden nogen form for forståelse for den historiske kontekst samt de mennesker, der har boet eller stadigvæk bor på børnehjem? Vores næste reaktion fra den anden side af jorden var en bekymring over, at man vælger at tivolisere denne del af vores danmarkshistorie. Der er tydeligvis stadigvæk langt igen til en national anerkendelse af tidligere børnehjemsbørns ofte traumatiske oplevelser.” (Jacob og Sarah). Læs artiklen på Ekstrabladets hjemmeside.

Også TV2 bringer historien
 og det gør BT også.

Den 17. oktober går Poul Erik Rasmussen, som repræsentant for Godhavnsdrengene i retten for anden gang, i deres kamp for en national undskyldning.

Læs mere om museets forskning.

Rejseberetning nr. 3 fra Sarah og Jacob: 

I dag skulle de to præsentere museets arbejde og forskningsprojektet "Velfærdshistorier fra kanten" for forskere på Australian National University. 

Vi kan melde fra Down Under, at både Jacobs og Sarahs præsentationer gik perfekt, og at den efterfølgende debat med højtprofilerede forskere inden for museumsfeltet gav deres anerkendelse for arbejdet. 

Flere roste museets mod til at arbejde med komplekse emner, samt at det var inspirerende at opleve, at et så relativt lille museum arbejder så ambitiøst og banebrydende i både forskning og formidling. 

Sarah og Jacob tog al rosen til sig og benyttede lejligheden til også at gøre lidt reklame. Som afslutning blev de inviteret på frokost i den varme forårssol. 

Ikke en så ringe dag endda.

Australien3 01 600x450 Australien3 02 450x600 Australien3 03 600x450 Australien3 05 600x450
Rejseberetning nr. 1 fra Jacobs og Sarahs tur “Down Under”: 

I dag har været en uforglemmelig dag med besøg på en række tidligere børnehjem med Frank Golding som guide. Frank er selv tidligere anbragt og kan se tilbage på en barsk barndom og et voksenliv, som underviser, forfatter og aktivist i spørgsmålet om at skabe “social justice” for tidligere anbragte børn. 

Frank tog sammen med Adele de to svendborgensiske museumsfolk med til først Melbourne, hvor de besøgte McKillop centret, som tidligere var et børnehjem, og som i dag bl.a. støtter tidligere anbragte i at få adgang til deres journaler. Derefter gik turen til den gamle guldmineby Ballarat. Byen havde tidligere intet mindre end 24 tidligere børnehjem, hvor mange blev drevet af katolske ordner. Herunder Franks eget, som desværre i dag er en ruin og hvor hjemløse har overtaget de kolde og golde rum. 

Der var et trist besøg i byen men også tankevækkende. Bl.a. fordi der var flere eksempler på, hvordan man i nutiden forholder sig til, støtter og anerkender f.eks. ofre for seksuelt misbrug på nogle af disse børnehjem. 

Frank Golding har sin egen hjemmeside http://frankgolding.com/ og er desuden en af grundlæggerne af CLAN - en støtteorganisation af og for tidligere børnehjemsbørn http://www.clan.org.au/


Turen er planlagt som led i forsknings- og formidlingsprojektet Velfærdshistorier fra kanten og støttet af Velux-fonden samt Slots- og kulturstyrelsen.

Læs mere om museets forskning.

Frank Goldings selvbiografi. Det er Frank i midten med hånden på sin mors lår. De andre børn er hans brødre og manden hans har. 400x
Frank Goldings selvbiografi. Det er Frank i midten med hånden på sin mors lår. De andre børn er hans brødre og manden hans far.























Frank Adele og Jacob foran det forladte Ballarat Orphanage 400x300Frank, Adele og Jacob foran det forladte Ballarat Orphanage.













Jenny Glare til venstre for Jacob arbejder som socialrådgiver på McKillop centret hvor hun hjælper tidligere anbragte med at få adgang til at læse deres journaler 400x300Jenny Glare til venstre for Jacob arbejder som socialrådgiver på McKillop centret, hvor hun hjælper tidligere anbragte med at få adgang til at læse deres journaler.












St. Vincent de Pauls Orphanage South Melbourne 400x300













Loud Fence movement er bånd bundet på hegnene på de institutioner hvor der har været seksuelt misbrug af børnene. Båndene er sat af almindelige borgere på for at synliggøre 300x400“Loud Fence movement” er bånd bundet på hegnene på de institutioner, hvor der har været seksuelt misbrug af børnene. Båndene er sat af almindelige borgere på for at synliggøre og anerkende de tidligere anbragtes sag.
















Adele binder sit bånd på et af de mange hegn 300x400Bamse på hegnet 300x400Adele binder sit bånd på et af de mange hegn.

















CAFS er et andet støttetilbud Children and Family Services i et mere end 100 år gammel børnehjem der nu er lukket men som nu støtter familier i kriser 300x400CAFS er et andet støttetilbud (Children and Family Services) i et mere end 100 år gammel børnehjem, der nu er lukket, men som nu støtter familier i kriser. Og som netop har åbnet en udstilling og et støtte- og forskningscenter for stedets tidligere anbragte børn.
















Firkløveret foran et tidligere pigehjem der nu er plejecenter 400x300Firkløveret foran et tidligere pigehjem, der nu er plejecenter.
Rejseberetning nr. 2 fra Jacobs og Sarahs tur “Down Under”:  

Overvældende indtryk præger turen for de to rejsende, der de sidste dage har været i Canberra og som overalt er blevet mødt med åbne arme og spændende samtaler om børnehjem og formidling af og forskning i det komplekse emne.

Ét møde har i særdeleshed sat tanker i gang for de to.
Wilma Robb delte i går generøst og modigt en del af sin historie og sine tanker om en svær barndom og ungdom. Det skete ved en privat sammenkomst arrangeret af Dr. Adele Chynoweth, der arbejdede sammen med Wilma omkring udstillingen om anbragte børn "INSIDE" på Nationalmuseum of Australia.

Wilma fortalte bl.a. hvordan hun blev anbragt først som 5-årig på et børnehjem. Siden på et pigehjem i byen Parramatta for dernæst at blive anbragt på et fængselslignende sikringsanstalt for "uforbederlige piger" fra 1961-1965. 

Wilmas minder er ubeskrivelige og hjerteskærende. Pigerne blev styret med militærdisciplin. De måtte kun sove på højre side. De måtte ikke tale sammen. De måtte ikke være tættere end 2 meter. De lavede tvangsarbejde. Wilma fortalte, at hun måtte have nye tænder, da hun var 15, da en vagt havde smadret hendes ansigt ned i en vask. 
At lytte til hende fortælle om sin indsats for at skabe et 'normalt' liv var meget rørende.

Se videoen, hvor Wilma fortæller sin historie. Selvom det på ingen måde kan sammenlignes med det tankevækkende møde med hende en mandagaften i en forstad til Canberra.

Tak Wilma fordi du ville generøst og modigt ville dele din historie og stemme med museet - både i Australien og i Danmark.


Jacob og Sarah har sat kursen mod Australien.

De næste to uger skal de to både fortælle om museets arbejde med tidligere børnehjemsbørn og møde en masse spændende mennesker, som på forskellig vis kan gøre dem klogere på dette vigtige område. Herunder bl.a. den internationale museumsekspert Dr. Adele Chynoweth. 

Turen begyndte med et besøg i cockpittet - intet mindre kan jo gøre det, når museumsfolkene på tur har særlige forbindelser. 

Vi lover løbende opdateringer fra Down Under.  

Turen er planlagt som led i forsknings- og formidlingsprojektet Velfærdshistorier fra kanten, og den er støttet af Velux-fonden samt Slots- og Kulturstyrelsen.

Læs mere om museets forskning.

SarahJacobAustralien 01 400x