I søndags d. 6. oktober 2019 overtog Foreningen Godhavnsdrengene Danmarks Forsorgsmuseum for en dag. Som en hyldest til museet for indsatsen med at forske i, formidle og bringe børneforsorgens historier frem i lyset.

Det blev en dag i smukt efterårslys, og knapt 250 deltog i dagen. Herunder social- og indenrigsminister Astrid Krag og Svendborgs borgmester Bo Hansen. Der blev budt på både rundvisninger i Fattiggården og samtale og kaffe med tidligere børnehjemsbørn i museets udstilling "Efter Børnehjemmet".

Sidst men ikke mindst blev ordene "Vi glemmer jer ikke" afsløret over museets port. Som en påmindelse for både museets besøgende og forskere og formidlere at huske alle de tidligere anbragtes historier. Tusind tak til alle der kom og støttede op om både de tidligere børnehjemsbørn og museet på denne helt særlige dag. Og tak til den eminente fotograf Jon Bjarni Hjartarsson for de smukke og stærke billeder, som dokumenterer en mere end mindeværdig dag.

Den tidligere børnehjemsdreng Peer Balken havde dagen forinden skrevet et digt om betydningen af at forholde sig til sin fortid - hvor barsk den så end måtte være. Digtet blev læst op af Sarah Smed i hendes tale:

Tænker jo tit
Tro det hvem der vil
Ønsker iblandt
Det er tanker til

At dagen i går
Bliver forglemt af sig selv
Og dagen i morgen
Giver bedre held

Ved dog også
Dagen i går
Må genoplives
For at hele sår

For dagen i morgen
Bliver først sat fri
Når dagen i går
Er enig heri

Se flere billeder her

Astrid Krags opslag på Facebook:
Fra Astrid Krags FB-opslag
Vi glemmer jer ikke!

Har tilbragt søndagen i Svendborg, hvor Godhavnsdrengene havde overtaget Dansk Forsorgsmuseum. Dagen skulle minde os om, hvilke uhyrlige forhold, der blev alt for mange børnehjemsbørns skæbne i fortiden. Så vi kan kaste lys over det, der også er en del af vores fælles historie. Fjerne følelsen af skyld fra den enkeltes skuldre. Og lære så meget som muligt af fortidens fejl, så de ikke gentager sig.

Vi holdt et minuts stilhed for dem, der ikke klarede den og ikke er her mere og som dermed ikke nåede at opleve statsministerens officielle undskyldning. Det var gribende at stå der sammen med Godhavnsdrengene, ægtefæller, børn og familiemedlemmer til de tidligere børnehjemsbørn.

Svigt, misbrug, afsavn og manglende omsorg var som bekendt hverdag for Godhavnsdrengene og alt for mange andre børnehjemsbørn. Men desværre også for andre, der i regi af særforsorgen blev betragtet som afvigere. Homoseksuelle unge mænd. Sprogø-pigerne. Børn og unge, der blev betragtet som mindre begavede. Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan kaste lys over den, så vi kan lære af den og forhåbentlig være med til at hele nogle sår.

Derfor slutter vores arbejde for at sikre retfærdighed for dem, der fik frataget deres barndom ikke her. Vi skal kaste mere lys over de historiske skyggesider af vores samfund. Og så skal vi lære - ikke bare af de ting, der blev gjort mod Godhavnsdrengene - men også af de veje de fandt til at overleve og klare sig igennem. Det vigtigste budskab, jeg tager med mig fra dagen i dag er, at vi må og skal blive bedre til at inddrage og lytte til børnene.

Vi glemmer jer ikke. Tak fordi I kaster jer ind i kampen for bedre forhold for svigtede børn i vores fortid, nutid og fremtid. Og tak fordi jeg måtte være med i dag!

Send gerne en hilsen eller et ❤️ til Poul-Erik og de andre Godhavnsdrenge i tråden her - og hav en dejlig dag.