Museet er i fuld gang med det spændende og tankevækkende nok stadig højaktuelle projekt “Kvinder og børn på flugt fra vold” - med udgangspunkt i Danmarks ældste krisecenter for voldsramte kvinder Ringsted Krisecenter, som i år fylder 40 år. 

I dag dækkede TV Øst projektet og talte både med forstander Kirsten Hejnfelt, Sarah Smed fra museet og ikke mindst Malene Elrond (billedet). Malene var i 1978 som blot 22-årig med i de kvindegrupper, som lagde grund for krisecentrets arbejde. 

Som led i projektet leder museet stadig efter tidligere brugere af stedet, som vil fortælle deres historie - evt. til de små dokumentarfilm, som også skal producere. Fuld anonymitet er selvfølgelig en mulighed. 

Hvis du vil være med, så send en mail til eller ring på 57 61 89 94.