Vi er desværre nødt til at aflyse aftenens arrangement. Der kommer et tilsvarende torsdag den 23. september kl. 19-21. 

Netop nu viser vi udstillingen ”Alt det usagte” på Danmarks Forsorgsmuseum. På dit besøg rundt på Fattiggården møder du kunstværkerne, som alle griber om familiehemmeligheder og fortielser i forbindelse med psykisk sygdom. I udstillingsperioden arrangerer vi forskellige events.

Torsdag den 19. august kl. 19 vil Sarah Smed, leder af Forsorgsmuseet, tage publikum med på en dialogbaseret rundvisning i udstillingen. Herefter er der en samtalesession i værket "Hospitalet for selvmedicinering", som Jakob Jakobsen har skabt til udstillingen. Her vil Sarah Smed fortælle historier om en række ellers glemte skæbner fra Fattiggårdens tid og med udgangspunkt i dem facilitere en samtale om familiehemmeligheder, psykisk sygdom, levevilkår og hjælp før og nu.

Pris: 75 kr. pr. person.
Medlemmer af Museumsforeningen: Gratis men billet skal bookes.
Der er begrænset deltagerantal. Tilmeld dig her og køb din billet.