Her er et skønt tilbageblik på en i sandhed historisk dag, da De Anbragtes Vilkår for to uger siden overtog museet for en dag med den unikke formidlingsoplevelse "Anbragt før, nu og i fremtiden".

Hensigten var at bygge bro mellem det at være anbragt i fortiden, nutiden og fremtiden, og gennem førstehåndsindblik fra frivillige at skabe grobund for en ny form for samtale om fremtidens anbringelsesområde med afsæt i museets historiske udstillinger. Museets formidlere guidede mindre grupper rundt til førstehånds livsvidner med anbringelsesbaggrunde, som hver især havde deres budskab og formidlingsform at dele med de besøgende.

Forinden rundturen og som afslutning skulle alle udfylde et refleksionskort med egne budskaber om, hvad der gør et godt børneliv - for alle børn. Der blev lyttet intenst undervejs, og de helt igennem fænomenalt seje frivillige talte løs med alt for få pauser, eftersom dagen var et tilløbsstykke og mange ønskede at deltage. Tak til alle der tog sig tid til at tage del i oplevelsen. Og ikke mindst tak til de fænomenale frivillige fra De Anbragtes Vilkår, som modigt, rørende, ærligt og stærkt satte ord på ofte svære minder og erfaringer fra deres anbringelsesfortid. Men også delte lyspunkter om, hvad det f.eks. har betydet for dem i deres liv at møde betydningsfulde voksne.

Vi håber alle, at dagen har sat sig spor, som kan udmønte sig til handling, for som Jarl, der var en af deltagerne pointerede: "På tværs af generationer ved vi om nogle, at ord skal eksekveres med handling, før den frydende forandring finder sted - selv i en velfærdsstat som vores."

Vi slutter dette opslag af med at dele Laura Helenas digt "12-tal" fra hendes digtsamling "Vredt barn har mange navne", som hun læste højt for de besøgende:

De anbragte 03 600x"Jeg fik 12 i dansk
Når jeg digter
Er det ej grammatisk
Ord beskriver skrøbeligheden bag 12-tallet
Jeg fik
Da jeg var skæv
Og røg joints
I stedet for at spise morgenmad
Jeg fik 12 i matematik
Censoren spurgte
Hvad jeg ville være
Når jeg blev stor
Alt jeg tænkte var:
Bare ikke som min mor
Men jeg svarede noget
Som jeg forventede
Han gerne ville høre
De anbragte 01 600xFor ingen skulle vide
At mor var en af de skøre
Jeg vil være digter
Og skrive om alt det
De er uvidende om
Så jeg starter med bødlen
Der fik skylden
For min vildskab
Selv om virksomheden er
At mor var den
Der gjorde mindst skade
Og for kommunen
Ville sandheden
Være nemmere
Hvis jeg fjernede disse strofer:
Statens
Systemets
Kommunebarn
12-tal
Ingenting"


De anbragte 03 600xDe anbragte 03 600xFoto: Anders Mielcke Grønbæk