Lørdag den 19. september 2020 kunne vi åbne den nye permanente udstilling "Syv Fattige Børn" på Fattiggårdens stemningsfulde "Fnatloft" efter mange måneders intensivt arbejde. Ved et lukket og (trods det mørke emne) meget hyggeligt arrangement for de nærmeste involverede og samarbejdspartnere var det derfor en stor glæde og lettelse endelig at kunne åbne døren til historien om de syv søskendes kamp for et bedre liv i underdanmarks mørke kapitler omkring århundredeskiftet.

Historieprofessor Poul Duedahl åbnede udstillingen med et brag af en åbningstale.

Museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen har sørget for, at de ellers glemte skæbner nu kan være med til at gøre os alle klogere på konsekvenser af at være født ind i svære liv. 

Torden & Lynild har stået for det unikke og stemningsfulde udstillingsdesign. GRAFlab, bureau for visuel kommunikation har skabt det visuelle udtryk på collager og grafisk materiale. Instafilm (RAGNA) har skabt udstillingens filmunivers, og Lystek APS lyssætning mv.

Udstillingen er skabt med generøs støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Ole Kirk's Fond og Region Syddanmark.

Intro billede 7 fattige børn kasse
Intro billede 7 fattige børn film Christine