Syv fattige børn
I udstillingen fortælles 100 års historie om underdanmark med udgangspunkt i en virkelig søskendeflok på syv.
Fra 1860 til 1878 får Christiane ni børn med en korporal i den danske hær: Hermandine, Sophus, Hermann, Sofus, Carl, Harald, Fritz, Harriet og Axel.
Børnene tilbringer en del af deres barndom under usle forhold i københavnske slumkvarterer, som i dag er revet ned. Livet igennem kommer de på kant med samfundet i både lovmæssig og moralsk forstand.
I denne udstilling følger vi syv af de ni børn gennem hele deres liv fra barndom til voksenliv og, for nogen, alderdom.
Museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen præsenterer udstillingen
Museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen har med denne udstilling sørget for, at de ellers glemte skæbner nu kan være med til at gøre os alle klogere på konsekvenser af at være født ind i svære liv.
Torden & Lynild har stået for det unikke og stemningsfulde udstillingsdesign. GRAFlab, bureau for visuel kommunikation har skabt det visuelle udtryk på collager og grafisk materiale. Instafilm (RAGNA) har skabt udstillingens filmunivers, og Lystek APS lyssætning mv.
Udstillingen er skabt med generøs støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Ole Kirk's Fond og Region Syddanmark.