"De Rodløse – vi der er tilbage" er navnet på en fotoudstilling af Helga Theilgaard, som kan ses på Danmarks Forsorgsmuseum fra 10. september. En udstilling, der råt og autentisk viser portrætter af hjemløse forstørret til 2 x 1½ meter, og som sætter fokus på det korte liv og overdødeligheden blandt hjemløse i Danmark – og ikke mindst sætter hjemløshed til debat. Billedet øverst er fra Kgs. Nytorv, hvor udstillingen blev vist tidligere på året. 

Helga Theilgaards udstilling startede på Kgs. Nytorv i København og slutter på Fattiggården

Retur til Svendborg

I begyndelsen af vinteren 2008 gik fotograf Helga Theilgaard igennem Københavns gader og parker, opsøgte herberger, varmestuer og forsorgshjem for at lede efter de mennesker, hun ville fotografere blandt de hjemløse. Nu tretten år efter er Helga Theilgaard tilbage med 36 portrætter, en udendørs fotoudstilling og en bog, der fortæller historien om mennesker med et liv på kanten af samfundet.

Udstillingen har siden marts været på turné i Danmark og slutter nu på Fattiggården, hvor de første billeder også blev vist tilbage i 2010. Dengang og nu er det en stærk oplevelse at stå bag de høje mure og pigtråden på Fattiggården og se de bevægende portrætter. Som gæst kan man ikke undgå at tænke over, hvordan livet er for udstødte og marginaliserede mennesker - i dag og for 100 år siden. Udstillingen vises frem til 18. december. 

"At se nutidens portrætter af hjemløse på fortidens Fattiggård var både en øjenåbner og mavepuster for mig. Med den måde, som før og nu mødtes, fik jeg et museumsfagligt blik for, hvorfor det er vigtigt at inddrage nutiden på et museum om fortiden. Samtidig satte det at se ind i øjnene på nutidens udsatte mange tanker i gang hos mig om fortidens ellers glemte hjemløse", fortæller Sarah Smed, leder af Danmarks Forsorgsmuseum.

Udstillingen kan ses frem til 18. december 2022

Britta er en af de syv, som det lykkedes Helga at finde. Hun er igen fotograferet og med på den aktuelle udstilling. 

Maria fotograferet i 2008. Hun var 36 år og levede på gaden i København med sine ejendele i to barnevogne.

Maria fotograferet i 2008. Hun var 36 år og levede på gaden i København med sine ejendele i to barnevogne.

Maria fotograferet i 2022. Hun er 49 år.

Maria fotograferet i 2022. Hun er 49 år og bor i "en skæv bolig" i Tårnby. Vennerne fra gadelivet og min familie er jo døde. Alle sammen.

De Rodløse - vi der er tilbage

Udstillingen består af 36 portrætter af hjemløse. Det er en kombination af de tidligere portrætter, Helga Theilgaard fotograferede for tretten år siden til "De Rodløse", sammenstillet med nye portrætter af de hjemløse, der lever endnu og opløste portrætter af dem, der er døde.

Portrætterne af dem, der er døde, er blevet til ved, at de originale negativer har været gravet ned i jorden i flere måneder og er efterfølgende yderligere opløst med en kemisk proces. De forandrede negativer er herefter blevet indscannet og forstørret. I de nye portrætter er der opstået betydningsbærende spor over tid i fraværet og opløsningen af deres ansigter og kroppe. Et kunstnerisk greb der afspejler livets forgængelighed og det alt for korte liv, de hjemløse har levet. Et sidste farvel, der viser – og bevidner, at det er mennesker, der har levet et liv.

Carol fotograferet i 2008. Han var 51 år og havde levet på gaden i fire år.

Carol fotograferet i 2008. Han var 51 år og havde levet på gaden i fire år.

Carol fotograferet i 2022. Han er 64 år.

Carol fotograferet i 2022. Han er 64 år og bor i lejlighed på Amager. Han drømmer om en kæreste og vil gerne se verden fx Thailand.

Dennis levede over 25 år som hjemløs. Dennis døde 50 år gammel af en blodprop.

Dennis Patrick Knudsen  levede over 25 år som hjemløs. Han døde i 2014  af en blodprop. Han blev 50 år. 

Hvad er der sket, siden de første portrætter i 2008?

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed dør socialt udsatte mennesker i gennemsnit 19 år før den resterende del af befolkningen. Desværre afspejler den samme tendens sig i Helgas opfølgende arbejde.

Ud af de tredive hjemløse, der blev fotograferet, lever tretten ikke længere. Fire er for syge til at deltage lige nu. Seks personer har det ikke været muligt at opstøve. Syv personer fandt Helga Theilgaard frem til og har portrætteret igen. Det har været rørende og tankevækkende møder. Nogle er kommet videre i livet. Andre er stadig det samme sted, men årene har sat yderligere præg i deres nedslidte kroppe med markante spor i deres ansigter, manglende tænder, indfalden hud og tydelige ar.

De Rodløse - vi der er tilbage vises på Fattiggården til 18. december

De store portrætter af Helga Theilgaard står i gården mellem Forsørgelses- og Arbejdsafdelingen. 

Giv de hjemløse en stemme

For Helga Theilgaard har det været en gribende oplevelse at finde frem til de mennesker, der er tilbage. ”Jeg vil give de hjemløse en stemme og et ansigt, fortælle deres historier og vise at de er mennesker med drømme, længsler og håb – lige som du og jeg. De har krav på at blive set og taget alvorligt – og ikke blot forsvinde som et tal i statistikken”, siger Helga Theilgaard.

At opsøge de hjemløse var et forsøg på at nærme sig en virkelighed, som Helga helst ikke ville vide af, men som hun alligevel var tiltrukket af, og hvis historier er vigtige at få fortalt. Det blev til møder med mennesker, som var på kanten af livet. Mennesker, som var rørende, rå, excentriske, hårde, kærlige og skrøbelige. Mennesker som hun på forskellig vis har fulgt siden.

”Med udstillingen vil jeg gerne give en forståelse af hjemløshed og være med til at bryde tabuet og den stigmatisering som socialt udsatte mennesker oplever”, siger fotograf Helga Theilgaard.

Hvem er kvinden bag udstillingen?

For Helga Theilgaard begyndte karrieren som fotograf umiddelbart efter studentereksamen fra Skive Gymnasium i 1995, da hun rejste et par år til Paris og assisterede flere internationale fotografer. Hun blev optaget på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og fik derefter en læreplads hos en af landets bedste af slagsen, Rigmor Mydtskov, der var Fotograf for Hendes Majestæt Dronningen og efterfølgende på Danmarks Fotografiske Billedkunstskole Fatamorgana. Helga Theilgaard er i dag bosat i København.

Helga Theilgaard under åbningen af udstillingen på Fattiggården i Svendborg

Definition

Som hjemløse regnes personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat.

Fakta

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed viser tal fra 2015, at socialt udsatte mænd dør i gennemsnit 19 år før mænd i den øvrige befolkning. Socialt udsatte kvinder dør i gennemsnit 17 år før kvinder i den øvrige befolkning. De seneste tal vi har fra VIVE er fra rapporten Hjemløshed i Danmark 2019 (ny rapport kommer i løbet af 2022). Rapporten viser at der i 2019 var registreret 6431 hjemløse i Danmark:

  • 77 pct. af de hjemløse er mænd
  • 32 pct. af de hjemløse er i dag under 30 år, og 61 pct. er i alderen 35 – 50 år
  • Oftest har de hjemløse misbrugsproblemer (66 pct.) og/eller en psykisk sygdom (59 pct.)
  • 17 pct. af de hjemløse er unge mennesker i alderen 18-24 år. Kvinderne nævner psykisk sygdom som den hyppigste årsag (44 pct.) til at de er hjemløse. Mænd nævner (42 pct.) stofmisbrug.
  • 82 pct. har dansk baggrund. De resterende 18 pct. af de hjemløse har forskellige nationaliteter.

Adresse og åbningstider

Grubbemøllevej 13,
5700 Svendborg
Se kort med angivelse af P-pladser

Åbningstider 2022
Den 1. februar - 18. december 2022
Åbent tirsdag-søndag kl. 10-16
I uge 7, 26-31 og 42: Åbent mandag-søndag kl. 10-16

Åbningstider 2023
Den 7. februar - 17. december 2023
Åbent tirsdag-søndag kl. 10-16
I uge 7, 26-31 og 42: Åbent mandag-søndag kl. 10-16

Se entré til museet 

Omvisning for grupper  eller Omvisning for skoler

særlige søndage - den første søndag i måneden - er der FRI entré (grupper undtaget) og alle vores udstillinger kan besøges. I tidsrummet kl. 10-14 fortæller museets formidlere spændende historier om Fattiggårdens skæbner og livet bag murene. 

Se hvad Svendborg byder på af oplevelser, spisesteder og overnatning

Kontakt museet
Mandag-fredag kl. 10-14 på telefon 6221 0261.
I weekender og på helligdage kan butikken på Danmarks Forsorgsmuseum kontaktes på telefon 6217 6829.

Entré

Voksne: 75 kr.
Pensionister*/studerende: 60 kr.
*gælder for personer, som modtager invalidepension, førtids- eller folkepension

Børn under 18 : gratis.
Er du medlem af Museumsforeningen, har du fri entré.

Entré pr. 24. juni 2023
Voksne: 95 kr.
Pensionister*/studerende: 75 kr.
*gælder for personer, som modtager invalidepension, førtids- eller folkepension
Børn under 18 : gratis.
Er du medlem af Museumsforeningen, har du fri entré.

Gratis adgang har:

  • Buschaufføren og evt. den rejseleder, der følger en gruppe.
  • Plejere og frivillige ifølge med borgere fra dagcentre, plejecentre o.lign.
  • Lærere og grupper af elever og studerende som led i undervisning. 
  • Grupper af brugere, beboere og ansatte fra sociale væresteder, caféer og forsorgscentre og andre typer af støttetilbud. 

Dog skal der træffes aftale med museet inden besøget.

Ved tvivl, kontakt os venligst på  eller 62 21 02 61

En omvisning er alle pengene værd

Oplysninger om omvisninger for grupper

Oplysninger om omvisninger for skoler