Gennem fotos, lyd og tekst giver en ny fotoudstilling et kig ind i livet hos 20 mennesker med forskellige handicap og deres behov for at høre til. I samarbejde med fotograf Andreas Haubjerg har Danske Handicaporganisationer skabt en ny fotoserie om handicap og fællesskab. For Andreas har det været vigtigt at vise mennesket bag og ikke kun mennesket med blindestokken eller i kørestol.
Fotoserien er indstillet til ”Årets Pressefoto 2022”. Udstillingen rejser rundt til forskellige byer i Danmark,og næste stop er Svendborg:
"At høre til" kan ses på Danmarks Forsorgsmuseum den 13. februar til og med 9. april 2023.
En udstilling med stærke fortællinger
Mere end 500.000 mennesker i Danmark lever med et større eller mindre handicap. Fra ordblindhed, muskelsvind og Parkinson til hjerneskade, gigt og nedsat hørelse. Nogle er synlige, andre er usynlige. Et handicap begrænser nogle mennesker meget, imens andre mærker mindre til det. Nogle er født med deres handicap, imens andre har fået det senere i livet. Nogle har lært alting forfra, og andre har aldrig kendt til andet. De fortæller om at finde fællesskaber, hvor de føler sig set for den, de er. Og hvor handicappet er parkeret som noget mindre vigtigt.
Når vi flyder i vandet i svømmehallen, strigler hesten i stalden, synger med i kor eller er på højskolen, opstår følelsen af frihed og fællesskab. Vi bliver en del af noget, der er større end os selv.
»Det er det, fællesskabet kan, for der føler jeg mig ikke alene.«
Hvis du spørger de medvirkende om oplevelsen af deres handicap, får du forskellige svar. En ting går dog igen hos dem alle: De ønsker at blive set og anerkendt for det menneske, de er, og ikke som deres handicap.
»Jeg føler mig mest handicappet, når folk ser på mig som handicappet.«
Selina, Birger, Ea og de 17 andre medvirkende forsøger derfor at finde deres egen måde at være i samfundet og høre til.
Udstillingen består af portrætter samt en kort tekst. Samtidig gør QR-koder på de forskellige fotos det muligt også at lytte til deres historier.
Birger Dalgaard, 64 år, Lam efter ulykke: "Jeg havde jo ikke mistet noget. Jo, min førlighed, men so what? Jeg har stadig alle dem, jeg holder af."
Birger er kravlet op i et træ ved sit sommerhus, fordi det skal fældes. Men han får overbalance, falder ned og brækker ryggen. Det var to knoglehvirvler, som blev knust. Birger ved med det samme, at der er noget galt. Han er fra det øjeblik lam fra navlen og ned.