VictorI denne uge har vi haft fornøjelsen af at have Victor Kirkgaard Nielsen i 9. klasses praktik som historiker på Svendborg Museum. Han har fra lænestolen prøvet kræfter med interview-transskribering ("Noget af en opgave, men dog lærerig", som Victor siger), genstandsindsamling og formidlingsaktiviteter. Derudover har Victor efter eget valg arbejdet med Svendborgs røde fortid. Følgende velskrevne beretning er Victors egen fortælling:

En fortælling om det røde Svendborg

"Med bombningen af Hiroshima og Nagasaki, som betegnes som 2. Verdenskrigs afslutning, havde USA slået sig fast som den ultimative supermagt. Men den røde nabo i Øst kunne ikke tillade, at kapitalistiske samfund ville blomstre op overalt, så hermed fik den Kolde Krig sin begyndelse. Danmark tog hurtigt USA’s parti med accepten af Marshallhjælpen i 1947 og grundlæggelsen af Nato i 1949. Danmark var nu officielt en del af Vesten. Vi spoler tiden frem til 1968, hvor Ungdomsoprøret startede. Pludselig havde den unge generation vendt ideologierne på hovedet og satte deres kurs mod nye eksperimenterende veje.

Hvis man fokuserer på lille Svendborg, som igennem de foregående årtier havde etableret sig som en konservativ havneby, gik det her også andre veje. For i 1970’erne begynder der at flytte mange unge til med nytænkende og kreative sind. Disse unge vil sætte kursen for Svendborgs kultur- og byliv for de næste par årtier fremad.

Kollektivbevægelsen kom med de unge, og med kollektivbevægelsen kom der er stort engagement for fællesskabet. Disse unge var stærkt bekymret for Danmarks fremtid, efter Danmark i 1972 havde stemt sig ind i EF, og de besluttede sig at tage sagen i egen hånd. De startede dog i det små med de forskellige “2. Oktober” kollektiver.

Enhver svendborgenser, med respekt for sig selv, kender Kloster Moster og Baggårdteatret, som begge har haft deres indflydelse på Svendborgs kulturliv, og de har begge været under 2. Oktobers ledelse.

I dag er “Det Røde Svendborg” anset som en del af den lokale kulturarv, men færre kender til Svendborgs store modstand mod hele bevægelsen tilbage i 1970-80’erne. For eksempel Svendborgs populære socialdemokratiske borgmester fra 1978 til 1984, Viggo Schultz (se billede). Han var stærkt utilfreds med de unges indblanding i Svendborg, og især var han utilfreds med Baggårdteatret. Teatrets forestillinger kritiserede jo det moderne samfund, og dermed også Viggo Schultz.

Han mente ikke, at bevægelsen hørte til i Svendborg, da de var en flok københavnere, der lavede amatørteater. Man kan måske undre sig over, hvorfor en rød socialdemokrat kunne have så meget imod en rød bevægelse. Men som en af grundlæggerne af 2. Oktober, Peter Michaelsen, sagde: “Socialdemokrater i provinsen var jo mere konservative end de mest konservative”.
Den skrigrøde venstrefløj passede ikke ligefrem ideelt ind i de ældre konservatives bybillede. Den mest kontroversielle del af den røde bølge er nok “Den Røde Højskole”, som fra 1972 og helt frem til i 1997 lærte de unge om den socialistiske ideologi. (Se billede)

Den Røde Højskole
Mistroen overfor Den Røde Højskole var også stor, da man frygtede for et link mellem dem og de kommunistiske regimer. I en årgang havde PET overvågning på højskolen for at bevise deres teorier. Mange af oplysningerne omkring højskolen fik de ved hjælp af placerede PET-agenter, som gik undercover som elever på højskolen.

I dag findes hverken 2. Oktober, Kloster Moster eller Den Røde Højskole, men de har alle sat deres markante spor på Svendborg."

Tak til Victor for fortællingen og det høje humør 

Tilmelding eller login til medlemsforeningen