Svendborg Museum har spillet en stor rolle i områdefornyelsesprojektet "Liv i min by". Et projekt, som siden 2016 har arbejdet på at omdanne centrale del af Svendborgs bykerne for at skabe sammenhæng mellem by og havn. Det er blandt andet sket ved at styrke og forskønne forbindelserne hen over Klosterplads og Frederiksgade og ved at skabe byrum, der inviterer til ophold og fordybelse. Ambitionen har også været at gøre Svendborgs historie mere synlig og levende i netop det område, hvor klosteret for munkeordnen Gråbrødrene opstod i 1200-tallet. Klosteret lå lige der, hvor banegården og jernbaneoverskæringen er i dag, og undervejs i gravearbejdet i området, hvor middelalderens klosterkirkegård lå, fandt man blandt andet 70 uberørte grave. Det er derfor heller ikke tilfældigt, at det netop er tre bronzestatuer af munke, der kommer til at præge udsmykningen af Klosterplads. Den første munk blev opstillet i juni, og netop er de to sidste ved at blive opsat.

"Vi er ofte blevet spurgt, hvorfor det hedder Klosterplads, Munkestræde og Klosterstræde. Nu, hvor munkene er tilbage i bybilledet, og skiltningen forbedret, så tror jeg ikke, at vi får flere af de spørgsmål – nu giver navnene mening igen. Galschiøts skulpturer fortæller historie, og får kunst og kulturarvsformidling til at gå op i en højere enhed", forklarer afdelingsleder Nils Valdersdorf fra Svendborg Museum.

Kunstner Jens Galschiøt har skabt de tre bronzemunke i naturtro størrelse, der nu kommer til at pryde et af knudepunkterne i Svendborg. "Jeg er meget begejstret for Svendborg, som på mange måder er en fortættet storby. Svendborg har en særlig historie, og jeg er meget glad for, at min kunst nu kan være med til at fremkalde Svendborgs historie og kulturarv", siger Jens Galschiøt, som glæder sig til at deltage i afsløringen af de sidste to skulpturer. Det sker fredag den 26. november kl. 16 på Klosterplads. Ferniseringen fejres på behørig vis og der vil være taler af Flemming Madsen, Niels Valdersdorf og Jens Galschiøt.