"En kæmpe succes" og "folk stod jo i kø for at læse skiltene" er nogle af de kommentarer, ti butiksindehavere fra Svendborg havde til projektet Historisk Shopping. De ti skilte samt trykt kort var et historisk lag på shoppingoplevelsen, som er blevet taget rigtig godt imod. Flere butikker melder om mange spørgsmål, dedikerede læsere og nysgerrige turister og lokale, der fulgte kortet rundt i byen. Det er vi rigtig glade for 🙂 

Historisk Shopping var Svendborg Museums bidrag til Genstart Svendborgs mål om at styrke Svendborgs handelsliv efter coronanedlukningen. Vi håber at Historisk Shopping kan komme op igen til næste sommer - skiltene, historierne og kortet er på plads og butikkerne er klar på endnu en sæson. 

Muligvis skal vi have lidt tungere skilte, som en stærk forårsvind ikke kan lege med. Indtil da: Mange tak for støtten til Genstart Svendborg, Svendborg Kommune og SEAF samt alle de involverede butikker. 

Tilmelding eller login til medlemsforeningen