Museumsforeningen

Det er sjovt og spændende at støtte museet. Og du får noget for din penge hos os. Vi kommer rundt omkring i hele Svendborg Kommune.  Husk at du altid kan tage en ledsager gratis med - og ved et husstandsmedlemskab; endda tre!

Bliv medlem af Museumsforeningen   

"Smuglerlandet Danmark" er ny Årbog
Årbogen for 2023 er ”Smuglerlandet Danmark” af Nils Valdersdorf Jensen. Bogen udspringer af Nils’ ph.d.-afhandling om smugleriets historie og er den første samlede fortælling om lyssky forretninger, der længe var acceptabelt tidsfordriv. Bogen er rigt illustreret og fortæller om smugleriet i de danske farvande og grænseområder fra midten af 1700-tallet til i dag. Whisky, silke og cigaretter gemt mellem søm, i hemmelige rum og under tøjet. Trillebøre fyldt til randen med brunt sukker og store dunke sprit på slæb. Opfindsomheden var stor, når billige varer skulle fragtes uden om tolderne og ind i Danmark. Problemerne var især synlige i Det Sydfynske Øhav. Her havde sømænd og færgedamer vind i sejlene, tolderne lukkede øjnene og de lokale holdt sammen mod staten.

”Smuglerlandet Danmark” er udkommet på Gads Forlag i et samarbejde med M/S Museet for Søfart og Svendborg Museum. Bogen fik i december 2022 fem hjerter i Politiken. 

Har du hentet Årbogen?
Har du ikke fået Årbogen - ”Smuglerlandet Danmark” af Nils Valdersdorf Jensen - kan du hente et eksemplar i Museumsbutikken tirsdag-søndag kl. 10-16. Her kan du også betale for dit medlemskab, hvis du ikke allerede har gjort det. Du kan også få Årbogen udleveret til Årsmødet i Borgerforeningen den 27. marts.

Prisen for et medlemskab er uændret i 2023 og koster:

  • Enkelt person: 250 kr.
  • Husstand: 350 kr.
  • Studerende/pensionist: 175 kr.

Invitation til Årsmøde 2023
Vi inviterer til Årsmøde og foredrag mandag den 27. marts kl. 19 i Borgerforeningen. Museets nye direktør, Jesper Hansen, glæder sig til at møde dig og de øvrige medlemmer. Invitation sendes ud i god tid inden Årsmødet. 

Arrangementer i foråret 2023

Det sker i marts

Tirsdag den 7. marts kl. 16.30-18.00: Talk: En snak om ”At høre til” på Danmarks Forsorgsmuseum

Fredag den 24. marts kl. 14.30-16.00: Foredrag: Franciskanerklostret i Svendborg i Vor Frue Kirkes Meninghedshus

 Det sker i april

Torsdag den 27. april kl. 16.30-18.00: Byvandring: Byens bagside. Mødested: Torvet

Det sker i maj

 Tirsdag den 9. maj kl. 16.30-17.30: Byvandring: Historier om Svendborg fortalt gennem byens skulpturer. Mødested: Broen ved Frederiksø

Tirsdag den 16. maj kl. 16:30-18:00: Byvandring: På tur i middelalderbyen Svendborg. Mødested: Torvet

Det sker i juni

Tirsdag den 13. juni kl. 19.00-20.30: Foredrag: Svendborg Navigationsskoles historie - fra sekstant til GPS. På SIMAC, Graaesvej 27, 5700 Svendborg

Sejladser med VIKING

I den kommende sejlsæson tilbyder VIKINGs bådelaug tre aftensejladser og tre heldags-actionture. Sejladserne med VIKING er forbeholdt medlemmer af Museumsforeningen. Der er begrænset antal pladser pr. tur. Derfor fortsætter vi med lodtrækning om pladserne blandt de medlemmer, som er interesserede i sejladserne. På den måde får flest mulige medlemmer fornøjelsen af en sejltur med det smukke træskib.

Sådan gør du
Er du interesseret i en tur med VIKING, vælger du den sejlads, du gerne vil med på og tilmelder dig. Du må gerne vælge flere sejladser. Tilmelding skal ske senest 29. marts 2023. Herefter trækker vi lod blandt de tilmeldte, og de heldige får direkte besked senest 3. april. Hvis du bliver forhindret i at deltage, er det vigtigt, at du melder afbud, så en anden kan få oplevelsen.

Indmeldelse

Der er flere måder, hvorpå du kan melde dig ind i Museumsforeningen. Du kan kigge forbi Museumsbutikken,  når museet har åbent. Det kan også ske ved et af museets arrangementer eller her på hjemmesiden.

Ved indmeldelse får du den nyeste årbog og årsberetning.

Alt det med småt kan du læse her

Se dine medlemsoplysninger

Du kan se, hvilke data vi har stående i vores medlemsdatabase. Du skal bruge din e-mail-adresse og kode for at logge ind. Du kan ændre koden, når du er logget ind.

Får du ny adresse, bedes du opdatere dine medlemsoplysninger.

Se dine medlemsoplysninger

Betaling og opsigelse

Har du en PBS- eller Dankort-aftale ift. Museumsforeningen, opkræves dit kontingent automatisk hvert år i januar og fortsætter, indtil du vælger at opsige dette.

Opsigelse af dit medlemskab kan ske i butikken på Danmarks Forsorgsmuseum, tirsdag-søndag kl. 10-16. Du kan også  sende en mail til . Ved opsigelse af medlemskab modtager du en mail med kvittering for opsigelsen.

Som medlem får du:

  • GRATIS adgang for dig og en ledsager til museets udstillinger
  • GRATIS adgang for dig og en ledsager til:
    • guidede ture i Svendborg Kommune 
    • foredrag af museumsinspektører 
    • foredrag på Danmarks Forsorgsmuseum 
    • havnerundfart med Kaja 
    • Sejltur med VIKING (1 pr. medlem pr. år) 
  • 10% rabat på varer i butikken på Danmarks Forsorgsmuseum
  • Gratis årbog og årsberetning for Svendborg Museum

Medlemskab koster pr. år:

Enkelt person: 250 kr.

Husstand: 350 kr.

Stud./pensionist: 175 kr.

Nyhedsmail

Ønsker du at modtage nyheder og invitationer til arrangementer m.m. pr. mail opgiv venligst emailadresse.

Du kan også melde dig til nederst på hjemmesiden.