Bliv frivillig

Mange aktiviteter på Svendborg Museum er drevet af frivillige. I øjeblikket er der mere end 80 frivillige tilknyttet på forskellig vis, men vi kan sagtens have plads til flere. Hvor megen tid, du vil bruge, er op til dig, og opgaverne spænder vidt.

Hvert af vores museumskibe har et bådelaug, Egeskov Mølle har sit møllelaug og ca. 25 kommer på arkivet hen over ugen, hvor de læser, sorterer og gemmer arkivmateriale. Ca. samme antal er gået sammen og har stiftet Museumshavens Venner. Sammen med museet passer og udvikler de haven.

Forsorgsmuseet har en gruppe på 10-12 personer, der træder til, når der er behov. En smører fedtemadder, en anden laver suppe af havens grøntsager og en tredje binder blomster. 3-4 stykker væver måtter og andre pynter op til jul. Opgaverne er alsidige.

Museet har også et par stykker, der hjælper med at vedligeholde de fredede bygninger, og et par andre, der træder til, når vi er tæt på deadline for en ny udstilling. 

Der er sociale aktiviteter i stort set alle grupper - aktiviteter, udflugter o.lign. som de frivillige selv arrangerer. Museet inviterer af og til til f.eks. fyraftensmøder, sommerudflugt eller julefrokost.

Send en mail til info@svendborgmuseum, hvis du er interesseret, eller ring 62 21 02 61, så stiller vi om til den medarbejder, der bedst kan besvare dine spørgsmål.

Kontaktoplysninger

Fattiggården
Vil du være med til at levendegøre Fattiggården, så ring til museumsleder Sarah Smed tlf.: 30 89 71 17.

Håndværk og have 
Er du interesseret i de gamle håndværk, i den nye teknik eller i havearbejde og andre udendørs sysler, så er det forvalter Bjarne Aaby, du skal kontakte på  tlf.: 40 51 30 78.  

Svendborgs historie
Interesserer du dig for det gamle Svendborg og har lyst til at grave i arkiverne, så ring til Byhistorisk Arkiv på tlf.: 62 17 68 21.

Arkæologisk afdeling
Vil du give en hjælpende hånd, så kontakt Katrine Balsgaard Juul på tlf.: 51 26 58 63.

VIKINGs Bådelaug 
Hør nærmere om bådelauget hos Thorkild Madsen, mail:  eller på tlf. 20 98 44 66.

KAJAs Bådelaug
Vil du være med i bådelauget, eller blot høre mere om det, så skriv til Morten Berg Nielsen på mail: 

PINGVINENs Bådelaug
Er du interesseret i at være med i bådelauget, så kontakt  museumschef Esben Hedegaard på tlf.: 62 21 02 61.

Egeskov Mølle
Vil du være med i fællesskabet omkring Egeskov Møllelaug, så kontakt Svend Andersen på tlf. 51 32 87 97.