Svendborg Museum har åbnet et nyt, mobilt museum. Projektet hedder DEN SORTE BOKS. Som den sorte boks i et fly, er det DEN SORTE BOKS, du skal lede efter, hvis du vil have den sande historie.

Boksens indgangspartiI projektet DEN SORTE BOKS redefinere Svendborg Museum, hvad en udstilling og et museum er. Ved hjælp af en redesignet 20 fods container med solceller, alarmer, brudsikre montrer og skarpt indhold gør vi formidlingen af den sydfynske kulturarv mobil. Den nye udstillingscontainer kan skifte indhold fra dag til dag og skal skabe hidtil uset gennemslagskraft for kulturarven.

Der er ingen grænser for, hvor historien findes. Med museumscontaineren er der ingen grænser for, hvor den kan formidles.

Boksen vil være programmeret til at åbne kl. 8 og lukke kl. 21.

Museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen fortæller: ”DEN SORTE BOKS skal på turné på Sydfyn i somrene 2018-2019, hvor historien kan blive formidlet, der hvor den skete: i byen, i landsbyen, på marken eller på en ø i øhavet. DEN SORTE BOKS er kulturarv to-go, hvor museet kan skifte udstilling fra dag til dag. Mobiliteten gør, at kulturarven kommer ind i hverdagen og helt nye sammenhænge og forhåbentlig møder nye besøgende, der ikke selv ville opsøge museet.”

Boksen besøgesUdstillingscontaineren åbnede d. 30. juni i Skårup. Den 27. juni åbner den på Skarø og 1. september i Ballen. I udstillingen "Skårupgruppen" fortælles om modstandsbevægelsen i Skårup by. Modstandsfolkene, ofte seminarister fra Skårup Statsseminarium, fik bl.a. nedkastet engelske våben i skovene omkring Klingstrup, hvorefter fangsten blev gemt under gulvet i Skårup Kirke. De lavede jernbanesabotage, arrangerede militære grupper og forberedte magtovertagelsen efter den tyske kapitulation. Det er en fortælling om, hvordan det lokale hænger tæt sammen med det globale. I udstillingen vises genstande, der aldrig før har været udstillet – bl.a. gæstebogen fra Gl. Klingstrup, hvor samtlige modstandfolk i gruppen har sat deres signatur. Derudover udstilles genstande fra modstandsmanden Anders Poulsens samling af effekter fra tiden på seminariet. 

Boksen klippes op med en boltsaks af borgmester Bo HansenNår DEN SORTE BOKS rykker videre til Skarø vil der i udstillingen "Øliv" fortælles om det historisk særlige ved at bo på en ø, hvor det lille samfund i høj grad er overladt til sig selv. I en fortælling, der er fælles for alle Danmarks småøer, fortælles om social kontrol, stærke fællesskaber og samklang med naturen.

Sæsonens sidste post er udstillingen "Stenalderen under overfladen" i Ballen, hvor vi fokuserer på de gravmonumenter og bopladsspor fra stenalderen, der findes under den sydfynske havoverflade. Fyn synker, og kystlinjen ser anderledes ud i dag end for 7.000 år siden. Dykkere, der drager fra Ballen mod den sunkne færge Ærøsund får dermed et ekstra lag på deres oplevelse.

DEN SORTE BOKS er støttet af Albanifonden med 150.000 kr og Sydfynske Energiforsynings Almene Fond med 75.000 kr.

En symbolsk hængelås klippes op med en boltsaks af borgmester Bo Hansen


Læs også Fyns Amts Avis' artikel

eller find artiklen her på hjemmesiden

Herunder billeder fra boksens tilblivelse
Boksen 02 18 06Boksen 01 18 06 28
Boksen 03 18 06Boksen 04 18 06
Boksen køres til Skårup
Skårup here we come - kultur to go

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA og VIKING er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. Kammerateriet, Café WØ, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge.