TALK: Anbragt med Lars Mikkelsen, Sarah Smed & Malou Reymann

Fyns Amts Avis og Danmarks Forsorgsmuseum inviterer til spændende talk under SVEND Filmdage tirsdag den 30. august kl. 16-17.30 i Borgerforeningen. De seneste år har budt på opgør med den måde, staten tidligere behandlede grupper, der på den ene eller anden måde faldt uden for samfundets normer. Det gælder f.eks. sagen om de anbragte drenge på Godhavn, som Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg var stærkt medvirkende til at få i offentlighedens søgelys. Historiker, Sarah Smed, som er leder for museet peger også på filmen ’Der kommer en dag’ (2016) som en vigtig faktor i denne proces.

Lars Mikkelsen spiller forstander Heck i ’Der kommer en dag’ og filminstruktør Malou Reymann arbejder på filmen ’Ustyrlig’ om et andet kapitel i den mørkere socialhistorie: åndssvageforsorgens anbringelse af unge kvinder på kvindehjemmet på Sprogø. Samtalen modereres af navneredaktør på Fyns Amts Avis David Bernicken. Der vil være mulighed for rundvisning på Forsorgsmuseet ved museumsleder Sarah Smed efter talk’en.

Sammen med museets forskergruppe udkom Sarah Smed i foråret 2022 med endnu en rapport, hvor et stort omfang af eksempler på overgreb og svigt overfor anbragte på særforsorgens institutioner fra 1933 til 1980 bliver dokumenteret. Danmarks Forsorgsmuseum er i 2023 desuden aktuel med udstillingen ’Anbragt’, som tager udgangspunkt i de to beskrevne rapporter.

Tilmelding nødvendig
Arrangementet foregår tirsdag d. 30. august kl. 16-17.30 i Borgerforeningen Svendborg Teater. Det er gratis men billet skal hentes på forhånd. Du finder billet via dette link.

Arrangement oversigt

Startdato tirsdag 30. 08. 2022 16:00
Slutdato tirsdag 30. 08. 2022 17:30
Det foregår Kulturhus Svendborg

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.