Rundvisning: ANBRAGT

Onsdag den 10. april kl. 10.00-11.00 inviteres museets medlemmer til en rundvisning i "ANBRAGT" med museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen. Han står bag museets nye, store udstilling ”ANBRAGT”, der fortæller om anbringelser på tværs af tid, fra 1800-tallet og frem til i dag. Det sker med de anbragtes egne ord. Jeppe fortæller om udstillingens tilblivelse og det vigtige samarbejde med tidligere og nuværende anbragte, der på forskellige måder har bidraget til udstillingen. Samtidig giver Jeppe en kort introduktion til udstillingen og dens temaer, inden der er tid på egen hånd til at opleve ”ANBRAGT”.

Tilmelding er nødvendig
Arrangementet er for medlemmer af Museum Sydfyns Støtteforening Svendborg (tidligere Museumsforeningen). Det er gratis, men billet skal bestilles på forhånd, da der er begrænset antal pladser. Du bestiller din billet her

Arrangement oversigt

Startdato onsdag 10. 04. 2024 10:00
Slutdato onsdag 10. 04. 2024 11:00
Det foregår Danmarks Forsorgsmuseum

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.