Julestemning på Fattiggården

Julestemningen har fundet vej til den gamle Fattiggård i Svendborg. Fra den sidste weekend i november og frem til sæsonens sidste åbningsdag den 17. december er der pyntet op med adventskrans, kravlenisser, engle og gran på Fattiggården, og juletræet står klar med pynt og lys. Alle, der trænger til en pause fra bugnende indkøbsvogne og alenlange ønskesedler, kan besøge museet og komme tilbage til en tid, hvor juleaften var et pusterum fra hverdagens krav om arbejde og disciplin. I december måned er der smagsprøver på hjemmebagte julesmåkager, takket være vores frivillige. 

Det er vigtigt for museet, og især i denne tid hvor det kan være svært at finde penge til kulturelle oplevelser, at alle har mulighed for at besøge Fattiggården. Søndag den 3. december har vi Særlig Søndag. Det betyder, at der er gratis adgang for alle (større grupper er undtaget). 

I butikken kan du finde skønne gaver til fornuftige priser og produceret med socialt ansvar i fokus. De frivillige har haft travlt ved væven i Måtteværkstedet, så nu er det muligt at købe en af de populære, smukke og slidstærke måtter. Butikken er åben tirsdag-søndag kl. 10-16 og kan besøges uden du skal købe billet til museet.

Arrangement oversigt

Startdato lørdag 25. 11. 2023 10:00
Slutdato søndag 17. 12. 2023 16:00
OBS Inkl. i entré
Det foregår Danmarks Forsorgsmuseum

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.