Hus Forbi på Fattiggården

Kom og se Hus Forbi-udstillingen inden den bliver et pust i historiens vingesus. Udstillingen vises sidste gang 1. august, da museet forbereder en ny udstilling i dette rum. Den 24. juli kl. 10-16 kan du møde sælgere fra Hus Forbi, som på foreningens vegne viser deres taknemmelig over, at museet har huset udstillingen i fem år.

Kl. 10.00 er der åbningstaler ved Mac Allan nr. 1394, som var med til at skabe og åbne udstillingen og Henriette Hoberg nr. 2856, som er lokal sælger i Svendborg og formidler på Danmarks Forsorgsmuseum. Både Mac Allan og Henriette er at finde hele dagen ved arrangementet. Kig forbi og få en snak om udstillingen fra Hus Forbis 20-års jubilæum, og hør hvad der er sket på de fem år set fra sælgernes perspektiv fra gaden. 

Der vil være mulighed for at købe grillpølse med brød til 40 kr. Ellers er den gratis mod forevisning af juli måneds Hus Forbi-avis.

Mac Allan og Henriette håber, at der er mange, som vil give udstillingen dens sidste besøg og høre historier om Hus Forbi.

Arrangement oversigt

Startdato lørdag 24. 07. 2021 10:00
Slutdato lørdag 24. 07. 2021 16:00
Det foregår Danmarks Forsorgsmuseum

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.