Det sker i sommerferien på Fattiggården

Vi glæder os til at byde jer velkommen på Fattiggården i sommerferien. Der er oplevelser, både for voksne og børn i perioden 25. juni - 6. august 2023. Hver dag i sommerferien kan I løse en opgave, hvor I sammen lytter til de tankevækkende fortællinger om nogle af Fattiggårdens skæbner. På udvalgte dage kan I møde museets frivillige. I Måtteværkstedet fortæller de gerne om deres arbejde med at væve måtter, og i Museumshaven kan I høre mere om de afgrøder, der dyrkes og den nyttehave, som blev anlagt i 1869 af fattiginspektør Kaptajn Hallas. Tirsdag-lørdag i juli måned er Jens Vejmand i gang med at knuse skærver og kløve brænde, nøjagtig som på Fattiggårdens tid.

BEMÆRK: Lørdag den 24. juni åbner museet først kl. 14.00, men har åbent til kl. 18.00. Vi åbner nemlig den nye udstilling "ANBRAGT", der fortæller om den oplevede børneforsorg på tværs af generationer. Der er både en udstilling for børn i alderen 6-12 år og en for unge og voksne.

Se programmet for sommerferien på Fattiggården. Ret til ændringer forbeholdes.

Arrangement oversigt

Startdato søndag 25. 06. 2023 10:00
Slutdato søndag 06. 08. 2023 16:00
OBS Inkl. i entré
Det foregår Danmarks Forsorgsmuseum

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.