De Rodløse - vi der er tilbage

"De Rodløse – vi der er tilbage" er navnet på en fotoudstilling af Helga Theilgaard. En udstilling, der råt og autentisk viser portrætter af hjemløse forstørret til 2 x 1½ meter, og som sætter fokus på det korte liv og overdødeligheden blandt hjemløse i Danmark – og ikke mindst sætter hjemløshed til debat.

I begyndelsen af vinteren 2008 gik fotograf Helga Theilgaard igennem Københavns gader og parker, opsøgte herberger, varmestuer og forsorgshjem for at lede efter de mennesker, hun ville fotografere blandt de hjemløse. Nu tretten år efter er Helga Theilgaard tilbage med 36 portrætter, en udendørs fotoudstilling og en bog, der fortæller historien om mennesker med et liv på kanten af samfundet.

Udstillingen har siden marts været på turné i Danmark og slutter nu på Fattiggården, hvor de første billeder også blev vist tilbage i 2010. Dengang og nu er det en stærk oplevelse at stå bag de høje mure og pigtråden på Fattiggården og se de bevægende portrætter. Som gæst kan man ikke undgå at tænke over, hvordan livet er for udstødte og marginaliserede mennesker - i dag og for 100 år siden. Udstillingen vises frem til 18. december. Læs mere om "De Rodløse - vi der er tilbage"

Billedet er fra Kgs. Nytorv, hvor udstillingen blev vist tidligere på året.

Arrangement oversigt

Startdato lørdag 10. 09. 2022 10:00
Slutdato søndag 18. december 2022
OBS Inkl. i entré
Det foregår Danmarks Forsorgsmuseum

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.