Konfirmander
Læs venligst den generelle information for skoler - om gratis brug af museet og gratis udlån af IPads.
Alle forløb afstemmes efter de til tiden gældende retningslinjer ift. Corona.
Konfirmandundervisning
Mennesker mødes i kirker og på museer og tilegner sig indsigt i verden før og nu og reflekterer over deres egen væren i verden. Strib Kirke og Danmarks Forsorgsmuseum har skabt et samarbejde med udgangspunkt i nogle af de store spørgsmål i konfirmationsundervisningen. Erfaringen er, at der i dette samarbejde mellem kirke og museum opstår værdifuld indsigt. Netop derfor har Strib Kirke og Danmarks Forsorgsmuseum udviklet dette undervisningsforløb til konfirmander.
Varighed: 2 timer og 50 min. med pause, 2 timer og 20 min. uden pause.
Maks. deltagere: 30
Pris: 900 kr.
Formålet med undervisningsforløbet er at diskutere identitet og menneskelige værdier. Spørgsmålet om identitet diskuteres med udgangspunkt i konfirmandernes egne refleksioner over bibeltekster og salmer, som tematiserer det kristne menneskesyn.
Spørgsmålet konkretiseres i museets autentiske rammer i den gamle Fattiggård og relateres til fortællinger om Fattiggårdens skæbner.
Undervisningsforløbet består af:
- Introduktion hjemme
- Museumsbesøg
- Efterbehandling hjemme