Formidling

Autentisk læringsmiljø

Et besøg på Fattiggården er en unik og stærk oplevelse, der giver eleverne stof til eftertanke. I kommer ind bag de høje mure og pigtråden og ser, hvor fattiglemmerne sov, spiste, arbejdede, blev vasket og straffet. Vi anbefaler, at I booker en dialogbaseret omvisning eller et af vores særligt, tilrettelagte aktivitetsforløb med vores dygtige formidlere.

Et besøg på Danmarks Forsorgsmuseum understøtter især undervisningen i 3.-10. klasse, de gymnasiale uddannelser og socialfaglige uddannelser. Forløbene retter sig mod fagene dansk, historie og samfundsfag og elevernes almene dannelse. Undervisningen afstemmes efter jeres behov, niveau og faglige baggrund.

En omvisning varer ca. 1 time, mens I skal afsætte 2-3 timer til et aktivitetsforløb. En omvisning koster 600 kr. og et forløb 900 kr. Entré for elever og lærere er gratis ifm. omvisning og forløb. Planlægger du et besøg, så kontakt os gerne i god tid - helst minimum 14 dage før jeres besøg - på telefon 6221 0621, mandag-fredag kl. 10-14.

De mindre børn og specialklasser 
Børnehaver og indskoling er også meget velkomne på Fattiggården. Vi har ikke udarbejdet målrettede forløb til disse alderstrin. Kommer du fra en skole med specialklasser, kan I booke de forskellige forløb eller en omvisning. Det er blot vigtigt, at I på forhånd afstemmer med museet ift. det faglige niveau.

Se de forskellige undervisningstilbud her: 

”...tak for en spændende og medlevende rundvisning. Eleverne i 10. kl. på Faaborgegnens Efterskole har helt sikkert fået sig en oplevelse her og kan nu sætte billeder på noget af det, vi snakker om, på anden måde.

Bedste hilsner fra elever og lærere”

Undervisningstilbud

Besøg museet på egen hånd

I er velkomne til at besøge Fattiggården på egen hånd. Vi skal kontakte os på forhånd og booke plads på telefon 6221 0261, mandag-fredag kl. 10-14.

Vi har samlet en række forslag til, hvordan I kan bruge museet i undervisningen, når I besøger Fattiggården på egen hånd med lærer og uden museumsformidler. Se under Besøg museet på egen hånd.

Ved eventuelle spørgsmål kontakt Forsorgsmuseet på eller på 62 21 02 61.

Praktisk information vedr. formidling

Når I besøger Danmarks Forsorgsmuseum, har I mulighed for at booke et læringsforløb både med og uden aktiviteter. Alternativt er I velkomne til at besøge museet på egen hånd.

Kontakt os i god til for at sikre, at vi har plads til jer. God fornøjelse!

Priser
Vi har to priser:
600 kr. for omvisning uden aktivitet
900 kr. for omvisning med aktivitet eller 1½ times omvisning uden aktivitet
Entré for elever og lærere er gratis ifm. undervisningsforløb.

Varighed
En omvisning varer ca. 1 time.
Aktivitetsforløbene varer 1½-2½ time plus pauser.

Antal
1 klasse eller op til 30 elever pr. omvisning/aktivitet

Hvornår
Undervisningsforløb kan bookes de dage, hvor museet er åbent, dvs. tirsdage-fredage kl. 10-16.
Det er også muligt - efter aftale med museet - at besøge museet mandag. Det koster 500 kr. i tillæg.
Det er også muligt - efter aftale med museet - at starte før kl. 10 eller slutte senere end kl. 16. Det koster 500 kr. i tillæg.

Booking
I booker omvisning/aktiviteter ved at kontakte os på telefon 6221 0261, mandag-fredag kl. 10-14. Planlægger du et besøg, så kontakt os gerne i god tid - helst minimum 14 dage før jeres besøg - især i maj, juni, september og oktober, hvor mange gerne vil besøge museet.

På egen hånd
I er velkomne til at besøge museet på egen hånd som led i undervisningen. Husk at meddele jeres besøg i god tid inden. I kontakter os på telefon 6221 0261, mandag-fredag kl. 10-14. Der er gratis adgang for elever og lærere.

Betaling
Faktura fremsendes efter jeres besøg. Når I booker bedes I oplyse EAN nr. eller SE/CVR nr., navn og adresse.

Afbud
Bliver I forhindret, så meld afbud i god tid. Ved afbud senere end 2 dage før opkræver vi det fulde beløb.

Madpakker
I er velkomne til at medbringe madpakker. Der er borde og bænke, både i gården og haven, hvor I kan sidde. I kan købe kolde og varme drikke i Museumsbutikken. Har I booket en omvisning eller aktivitet, er det muligt at reservere ”Klistersalen”, hvis der er ledigt. Reservation skal ske samtidig med, at du booker formidling.

Garderobe
Jakker og tasker kan anbringes i butikken eller Klistersalen. Der er ikke aflåst.

Til og fra museet
Museet ligger ca. 10 minutters gang fra bus- og togstationen i centrum af Svendborg. Fra Danhostel Vandrehjem er der 6-8 minutters gang, og fra Naturama tager det ca. 5 minutter på gåben.

Ret til ændringer forbeholdes.