Forskning

Museet forsker indenfor sit kerneområde: Velfærdsstatens sociale indsatser overfor udsatte og anbragte borgere gennem tiden og den oplevede velfærdsstatshistorie.

Forskningen udføres ofte i partnerskab med universiteter, museer, arkiver og interesseorganisationer.

Museet arbejder målrettet for at udføre aktuel, relevant og tværfaglig forskning, samt for kontinuerligt at udvikle museets vidensbank ved at indsamle, dokumentere, bevare og formidle velfærdsstatens sociale forsorgs kulturarv.

Museet har siden 2009 haft et formaliseret samarbejde om forskning med Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet.

Museet indsamler fortløbende beretninger og vidnesbyrd fra forsorgen. Se mere på Anbragt i historien

Rapporter og udredninger:

Social- og velfærdsstatshistorie:

Godhavnsrapporten

I 2011 udkom Godhavnsrapporten: En uafhængig granskning af en række klager rejst af tidligere anbragte børnehjemsbørn over forholdene på 19 danske børnehjem i perioden 1945-1976.

Undersøgelsen omfattede et grundigt interview- og arkivstudium og blev finansieret af Socialministeriet.

Undersøgelsen blev udført af antropolog Maria Rytter og historiker Jacob Knage Rasmussen og historiker Inge Mønster-Kjær. 

Godhavnsrapporten kan læses her (link kommer)

Rapporten dannede grundlag for statsminister Mette Frederiksen officielle undskyldning i 2019.

Historisk udredning af sær- og åndssvageforsorgen 1933-1980

Denne historiske udredning undersøgte, om der var børn, unge og voksne, der var udsat for svigt eller overgreb, mens de havde ophold i sær- og åndssvageforsorgens institutioner under statens varetægt i perioden 1933-1980. Undersøgelsen blev udført på baggrund af det af Social- og Ældreministeriet stillede kommissorium af 22. november 2019 og var finansieret af ministeriet.

Undersøgelsen blev på vegne af Danmarks Forsorgsmuseum foretaget i perioden marts 2020 – marts 2022 af en uafhængig forskergruppe bestående af professor Klaus Petersen (Syddansk Universitet), seniorforsker Mette Seidelin (Rigsarkivet), leder Sarah Smed (Danmarks Forsorgsmuseum), professor Poul Duedahl (Aalborg Universitet) og forsker Annemarie Borregaard (Danmarks Forsorgsmuseum).

Den historiske udredning kan læses her

Undervisningsmateriale tilknyttet udredningen  findes her

Velfærdshistorier fra kanten (2015-2018)

Her samarbejdede museet med Center for Velfærdsstatsforskning fra Syddansk Universitet's arbejde med henblik på at skabe en mere balanceret og inkluderende fortælling om socialt udsatte i det danske velfærdssamfund.

Projektet udbyggede den empiriske viden om udsatte gruppers historie, skabte eksperimentel museumsformidling i samspil med både forskere og socialt udsatte samt udviklede modeller for, hvordan museer og socialt udsatte kan samskabe historieforskning og -formidling.

Projektet resulterede bl.a. i:
Den samskabte museumsudstilling ”Efter børnehjemmet” 
Jacob Knage Rasmussens ph.d. afhandling: ”Hvem troede de jeg var?” Link
Stine Grønbæk Jensens ph.d. afhandling: ”At åbne skuffen?” Link
Antologien: ”Museums and social change” Link

Det samlede projekt var støttet af Veluxfonden. 

Anbragt i historien (2012-2015)

Her undersøgte museet livet og vilkårene for børn og voksne, som har været anbragt på børnehjem, psykiatriske hospitaler, åndssvageforsorgens institutioner, arbejdsanstalter, forsorgshjem og institutioner for blinde, døve, vanføre og epileptiker i projektet "Anbragt i historien". 

Projektet udmundede i en rapport, som du kan finde her.

Rapporten danner grundlag for bogen "På kanten af velfærdsstaten", som udkom i november 2015.

Det samlede projekt var finansieret af satspuljemidlerne ved Socialstyrelsen. 

Igangværende forskning og publikationer

Retten til egen historie

Danmarks Forsorgsmuseum arbejder på et initiativ i samarbejde med Københavns Professionshøjskole, Rigsarkivet og TABUKA, som på forskellig vis ønsker at støtte tidligere anbragte børn i adgangen til deres egne sagsakter.

Projektet omfatter støtte før, under og efter læsning af egen sag og formidling af viden og erfaringer fra og om tidligere anbragte børn og unges opvækst. Projektet løber i perioden 2022-2025. De Anbragtes Vilkår er med til at kvalificere og videreformidle projektet undervejs.

Publikationer

Godhavnsrapporten

Godhavnsrapporten er den første danske undersøgelse af overgreb mod børn under deres opvækst på børnehjem.

Forhistorien til undersøgelsen går tilbage til 2005, hvor DR bragte et dokumentarprogram, hvori tidligere børnehjemsbørn og medarbejdere fremlagde en række anklager om overgreb, vanrøgt og medicinske forsøg med psykofarmaka på Drenge- og Skolehjemmet Godhavn i 1960'erne.

Den efterfølgende debat førte til oprettelsen af Landsforeningen Godhavnsdrengene, der i flere år arbejdede for at få foretaget en uvildig undersøgelse af forholdene under deres medlemmers opvækst på børnehjem.

Bestræbelserne bar frugt i 2010, og det er denne undersøgelse, der hermed fremlægges.

På kanten af velfærdsstaten

Beretninger fra mennesker, som på egen krop oplevede 1900-tallets institutionsliv, har sjældent fundet vej til bøger om danmarkshistorien. Denne bog er således den første samlede fremstilling af dansk forsorgshistorie med udgangspunkt i de anbragte og indlagtes fortællinger.  Bogen åbner døre ind til tidligere lukkede verdener;  livet på psykiatriske hospitaler, åndsvageforsorgens anstalter, børnehjem samt en række andre specialiserede institutioner, som på godt og ondt var opholdssteder for de mennesker, der ikke kunne rummes i det danske normalsamfund.

"På kanten af velfærdsstaten" fokuserer desuden på en anden overset side af historien. At Danmark var et foregangsland, når det drejede sig om vidtgående indgreb over for udsatte grupper. En række danske særlove blev tidligt vedtaget og fik afgørende betydning for gruppernes muligheder for at gifte sig, sætte børn i verden, arbejde og leve frit i samfundet. Indgreb som kastration, sterilisation og det hvide snit blev udført i et omfang, som det er vanskeligt at finde et sidestykke til i andre lande.

Men nye ideer om seksualitet, opdragelse, menneskerettigheder, ytringsfrihed og demokrati slog igennem i perioden 1933-1980. Danmarkshistorien ændrede sig fundamentalt. Dette berørte også de mennesker, der befandt sig bag institutionernes mure. 

Bogen handler ikke kun om ofre, men også om mennesker, der har formået at få en tilværelse på trods af alle odds. Selvom man ikke ligefrem kan sige, at de tilhører sejrherrene, vil de alligevel være med til at skrive historien. De befinder sig blandt os i dag, og en del af dem har fortalt deres historie i denne bog.