Omvisninger for skoler
Museet tilbyder dialogbaserede omvisninger afstemt efter behov, niveau og faglig baggrund.
Kan kombineres med aktiviteter som f.eks. rollespil, smagsprøver, udklædning. Se desuden vores undervisningstilbud under Formidling. Nærmere aftale ved bookning på 62 21 02 61.
En omvisning alene varer ca. 1 time og aktivitetsforløbene 1½-2½ time
Da rummene er små og alle gerne skulle kunne høre, hvad vores formidlere har på hjerte, bør deltagerantallet per omvisning maksimalt være 25 elever/studerende. Der kan bookes 2-3 formidlere samtidig. Planlægger du et besøg, så kontakt os i god tid. Vores kalender er godt fyldt op.
Priser
Børnehaver, folkeskoler, ungdomsuddannelser og voksenuddannelser m.fl.
Omvisning (uden aktivitet): 600 kr. (gratis entré).
Omvisning (med aktivitet): 900 kr. (gratis entré).
Ved afbud på dagen, opkræves det fulde beløb.
Fra gæstebogen
“Efter besøget her på fattiggården er man en del mere taknemmelig for det liv man nu lever. Tak for oplevelsen!"
Anne 16 år
“Sikke en oplevelse!! Meget tankevækkende udstilling - fik helt ondt inden i over de forhold, man bød bl.a. børn, Men desværre skal vi jo ikke kigge langt for at se kummerlige forhold omkring os… i forhold til, at vi kalder det vores “velfærdsstat”.
Drengene på 8 år var meget optaget af stedet og berørte over børnehjemsudstillingen.”
God sommer fra Jane, Gustav og Kristian