Åbningstider og entré i 2024
I 2024 har Danmarks Forsorgsmuseum åbent i perioden 6. februar - 15. december 2024
Der er åbent tirsdag-søndag kl. 10-16
I uge 7, 27-32 og 42 er der også åbent mandag-søndag kl. 10-16
Bookinger til 2024
Du er meget velkommen til at booke omvisninger på Danmarks Forsorgsmuseum i 2024. Du booker på telefon 62 21 0261, mandag-fredag kl. 10-14. Telefonen er åben frem til 20. december og igen fra 3. januar 2024.
Museet er ikke åbent for gæster i januar måned. De gamle bygninger og udstillingerne skal vedligeholdes. Der bliver malet og lakeret gulve på livet løs. Og der bygges en ny, lille udstilling, hvor elever fra Ringe Kost- og Realskole på forskellig vis har arbejdet med det at være anbragt uden for hjemmet. Renovering og udstillingsopbygning er desværre ikke foreneligt med et åbent museum og gæster i huset. Vi håber meget at se dig i den nye sæson, hvor vi åbner igen fra 6. februar 2024.
Omvisninger for grupper
Når I booker en rundvisning , er det vigtigt for os, at vi kender jeres ønsker for besøget. På den måde kan vi bedst guide jer ift. de muligheder, vi tilbyder og sørge for, at I får en god museumsoplevelse. En omvisning varer ca. 1 time og kan bookes, når museet har åbent i perioden februar-december. Museet er lukket for besøg og modtager ikke bookinger til afholdelse i uge 51-52 og hele januar.
Historierne
På en tur rundt i Svendborgs købstads fattig- og arbejdsanstalt fra 1872, får I både indsigt i formålet med de love og regler, der dannede grundlaget for anstalten, og i hverdagslivet bag de fængselslignende mure.
I kommer rundt og ser de rum og gårdmiljøer, som de fattige boede og arbejdede i. I ser også rummene, de blev indespærret i, hvis de brød Fattiggårdens regler som fx at drikke alkohol. I oplever også, hvor de indlagte kom i bad, hvor de spiste, og hvilket tøj de skulle have på.
Vi formidler forskellige tiders socialpolitiske tanker for jer, og fortæller historier om forsorgens menneskeskæbner, mens I går på opdagelse i de historiske bygninger og særudstillingerne.
Målgrupper
På Danmarks Forsorgsmuseum tilbyder vi forskellige slags rundvisninger - både med fortællinger og med aktiviteter undervejs. Målrettet lige fra private til turistgrupper og fra elever i grundskolen til voksne på faguddannelser. Vi har ikke et minimumsantal for en gruppe. Til gengæld kan der maks. være 26 personer pr. rundviser, da rummene er små, og alle gerne skal kunne høre.
Nordens bedst bevarede fattiggård er rammen for vores rundvisninger, og vi vil gerne give jer en nærværende oplevelse af livet for de mennesker, børn som voksne, hvis skæbne dikterede et behov: At få en hjælpende hånd.
Formidlerne
Museets formidlere har alle stor viden om livet på Fattiggården, og fortæller engageret og med plads til spørgsmål og debat undervejs. Nogle af museets formidlere har desuden personlige erfaringer, fra fx sygdom, anbringelser, misbrug, psykosocial skade eller andre menneskelige og samfundsøkonomisk tunge problematikker. I rundvisninger med et nutidigt perspektiv inddrager de deres personlige erfaringer og spejler dem i de sidste 150 års udvikling i socialpolitik og menneskesyn.
Ring og hør nærmere – så vi sammen kan tilrettelægge en unik museumsoplevelse for jer.
Book i god tid
Planlægger du et besøg, så kontakt os gerne i god tid - helst minimum 14 dage før jeres besøg - især i maj, juni, september og oktober, hvor mange gerne vil besøge museet. Ring og book en omvisning på 62 21 02 61. Telefonen er åben mandag-fredag kl. 10-14.
Antal
Alle kan booke en omvisning, uanset hvor mange I er.
Deltagerantallet pr. omvisning bør maksimalt være på 26 personer, da rummene er små, og alle gerne skal kunne høre. Til gengæld er der ikke minimumsantal. Vi laver gerne en omvisning for en gruppe på f.eks. 5 personer.
Entré
Entréen bliver billigere, hvis I er en gruppe på minimum 10 betalende gæster. Så koster det 80 kr. pr. voksen (normalt 95 kr.) og 65 kr. pr. pensionist* (normalt 75 kr.). Grupperabat kan ikke kombineres med andre rabatordninger.
*gælder for personer, som modtager invalidepension, førtids- eller folkepension
Entré 2023
Gruppepris ved min. 10 betalende gæster:
Voksne = 80 kr. pr. person (normalpris: 95 kr.)
Pensionister = 65 kr. pr. person (normalpris: 75 kr.)
Grupperabat kan ikke kombineres med andre rabatordninger.
2024
Se entré og priser for omvisning og aktivitet i 2024 her
Evt. ændringer og afbud
Har I ændringer til jeres booking, skal det ske senest 7 hverdage før afholdelsen. Kontakt os på tlf. 6221 0261 alle hverdage kl. 10-14 eller . Aflysning er uden omkostninger for jer, når det sker senest 2 hverdage før arrangementets start. Hvis det sker senere, vil I blive opkrævet fuld pris for bookede aktiviteter.
Fra gæstebogen
“Meget tankevækkende museum med fine udstillinger, der trækker tråde op til dagens velfærdssamfund/fattigdom. flot formidling, super omgivelser”.
“Tusind tak for, at I har bevaret dette sted. Det er en øjenåbner af rang, så vi opdager, at disse hæslige ting ikke bare foregik i gamle dage, men også er nutidige.”
Bent og Solveig, Frederikshavn
Forplejning og lokale
I er velkomne til at medbringe egen forplejning f.eks. kaffe/te, kage og sandwich. Der er borde og bænke i gården fra maj til september, hvor I kan sidde. Ønsker I at reservere et lokale, hvor vi sætter borde og stole klar, koster det 100 kr. Der er plads til 30 personer. Booking skal ske på forhånd og senest 14 dage før besøget.
Omvisninger indenfor museets åbningstid
Hverdage kl. 10-15
Ved formidler fra museet: 700 kr. + entré.
Ved museumsinspektør (dansk): 1.200 kr. + entré.
Ved museumsinspektør (engelsk): 1.800 kr. + entré.
Afbud skal ske senest 2 dage før, ellers opkræves det fulde beløb. Evt. ændringer skal meddeles senest 7 hverdage før arrangementets afholdelse.
Omvisninger udenfor museets åbningstid
Hverdage før kl. 10 og efter kl. 15 plus weekender og helligdage
Ved formidler fra museet: 1.000 kr. + entré.
Ved museumsinspektør (dansk): 1.800 kr. + entré.
Ved museumsinspektør (engelsk): 2.400 kr. + entré.
Åbningsgebyr i forbindelse med omvisninger uden for almindelige åbningstider: 600 kr. for hverdage og 800 kr. for søn- og helligdage.
Afbud skal ske senest 2 dage før, ellers opkræves det fulde beløb. Evt. ændringer skal meddeles senest 7 hverdage før arrangementets afholdelse.