Udstilling: Frosset i tid

Konservator og arkæolog lægger fund til konservering i frysetørreren.

Hvis du holder hovedet KOLDT - så BEVARER du fatningen!

I udstillingen ”Frosset i tid” kan du se, hvordan konservatorerne holder hovedet koldt og bevarer fatningen, når de konserverer genstande for arkæologerne. Det er for eksempel svært at forestille sig, hvordan en uformelig klump af vådt, gammelt læder kan blive til den fineste sko – næsten – men det kan den. Eller hvordan en flere tusinde år gammel træskål, fundet ved en arkæologisk udgravning, kan komme til at se ud som ny - næsten…

Konservatorerne tryller med det moderne udstyr og bevarer ”fortiden i fremtiden”. Denne gang ved hjælp af frysetørring, som du kan se mere om i udstillingen på Anne Hvides Gård, Fruestræde 3 i Svendborg hver onsdag og lørdag kl. 11 – 14 i perioden 5. – 30. september.
Svendborg Museum deltager i projektet “Fortiden i fremtiden” sammen med Bevaringscenter Fyn, Østfyns Museer, Øhavsmuseet Fåborg, Marstal Søfartsmuseum, Ærø Museum og Langelands Museum. Projektet løber over 5 år og har til formål at komme under huden på kulturhistorien ved hjælp af nyt udstyr, der kan forbedre bevarings- og forskningsarbejdet med de museale genstande.

Formidlingen vil ske gennem fem fælles vandreudstillinger, foredrag, podcasts, workshops for skoler og åbent konserveringsværksted.
vanddrukken sko konserveret 600x450Sko fra middelalderen, der er konserveret ved frysetørring.

Arrangement oversigt

Startdato lørdag 19. 09. 2020 11:00
Slutdato lørdag 19. 09. 2020 14:00
Sidste frist lørdag 19. 09. 2020 14:00
Det foregår Anne Hvides Gård

Tilmelding eller login til medlemsforeningen

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA, VIKING og PINGVINEN er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. BaggårdTeatret, et værtshus, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge, og at det kan være andre, der står for billetsalget.