I dag var Sarah og Jacob ude og besøge Gabbi - en  tidligere børnehjemspige, en “Forgotten Australian”. Hun fortalte om den årelange kamp for anerkendelse og en undskyldning fra staten. 

Da vi fortalte om Godhavnsdrengenes retssag og kamp for en undskyldning, ønskede hun at udtrykke sin støtte til dem og andre tidligere børnehjemsbørn. 

Gabbi blev anbragt som baby og tilbragte hele sin barndom og ungdom på forskellige institutioner. Hvis I vil læse mere om Gabbis historie og oplevelser fra hendes anbringelser så klik på dette link: http://nma.gov.au/blogs/inside/?s=Gabrielle
I dag modtog museet et vigtigt og smukt stykke forsorgshistorie. 

CarlsenBente Koch donerede et helt særligt maleri af H.P. Carlsen - et selvportræt malet i 1921. 

H.P. Carlsen (1855-1950) var fra 1892-1949 en mere eller mindre fast bestanddel af klientellet på Odense Tvangsarbejdsanstalt. I 1876 kom Carlsen ind på Københavns Kunstakademi, men afgangseksamen blev det ikke til, da alkohol kom til at fylde mere og mere i hans liv. På "Tvangen" skulle Carlsen arbejde ligesom de andre klinter, men han fik også tid til at male og tegne. Værkerne solgte han rundt omkring i byen, og pengene brugte han i vid udstrækning på alkohol.

Carlsen døde på Odense kommunale plejehjem 10. juli 1950. Han blev 95 år gammel.

Bente Koch er barnebarn til Clemens Pedersen, som i mange år var forstander på Odense Tvangsarbejdsanstalt og kendte H. P. Carlsen særdeles godt. Clemens havde gemt Carlsens selvportræt, og det er siden gået i arv i familien. Nu mente Bente dog, at museet skulle have billedet, og det er vi rigtig glade for!
Rejseberetning nr. 3 fra Sarah og Jacob: 

I dag skulle de to præsentere museets arbejde og forskningsprojektet "Velfærdshistorier fra kanten" for forskere på Australian National University. 

Vi kan melde fra Down Under, at både Jacobs og Sarahs præsentationer gik perfekt, og at den efterfølgende debat med højtprofilerede forskere inden for museumsfeltet gav deres anerkendelse for arbejdet. 

Flere roste museets mod til at arbejde med komplekse emner, samt at det var inspirerende at opleve, at et så relativt lille museum arbejder så ambitiøst og banebrydende i både forskning og formidling. 

Sarah og Jacob tog al rosen til sig og benyttede lejligheden til også at gøre lidt reklame. Som afslutning blev de inviteret på frokost i den varme forårssol. 

Ikke en så ringe dag endda.

Australien3 01 600x450 Australien3 02 450x600 Australien3 03 600x450 Australien3 05 600x450
TivoliTekst 708x
Rejseberetning nr. 4 fra Jacob og Sarahs tur er denne gang anderledes end tidligere. Selvom de to er langt væk, følger de stadigvæk med i, hvad der sker hjemme i Danmark: 

”Da vi læste om Tivolis nye ’forlystelse’: "Det hjemsøgte børnehjem", blev vi først chokerede og dernæst rasende. For hvordan kan en stor og professionel virksomhed som Tivoli lancere sådan en ’forlystelse’ uden nogen form for forståelse for den historiske kontekst samt de mennesker, der har boet eller stadigvæk bor på børnehjem? Vores næste reaktion fra den anden side af jorden var en bekymring over, at man vælger at tivolisere denne del af vores danmarkshistorie. Der er tydeligvis stadigvæk langt igen til en national anerkendelse af tidligere børnehjemsbørns ofte traumatiske oplevelser.” (Jacob og Sarah). Læs artiklen på Ekstrabladets hjemmeside.

Også TV2 bringer historien
 og det gør BT også.

Den 17. oktober går Poul Erik Rasmussen, som repræsentant for Godhavnsdrengene i retten for anden gang, i deres kamp for en national undskyldning.

Læs mere om museets forskning.

Rejseberetning nr. 2 fra Jacobs og Sarahs tur “Down Under”:  

Overvældende indtryk præger turen for de to rejsende, der de sidste dage har været i Canberra og som overalt er blevet mødt med åbne arme og spændende samtaler om børnehjem og formidling af og forskning i det komplekse emne.

Ét møde har i særdeleshed sat tanker i gang for de to.
Wilma Robb delte i går generøst og modigt en del af sin historie og sine tanker om en svær barndom og ungdom. Det skete ved en privat sammenkomst arrangeret af Dr. Adele Chynoweth, der arbejdede sammen med Wilma omkring udstillingen om anbragte børn "INSIDE" på Nationalmuseum of Australia.

Wilma fortalte bl.a. hvordan hun blev anbragt først som 5-årig på et børnehjem. Siden på et pigehjem i byen Parramatta for dernæst at blive anbragt på et fængselslignende sikringsanstalt for "uforbederlige piger" fra 1961-1965. 

Wilmas minder er ubeskrivelige og hjerteskærende. Pigerne blev styret med militærdisciplin. De måtte kun sove på højre side. De måtte ikke tale sammen. De måtte ikke være tættere end 2 meter. De lavede tvangsarbejde. Wilma fortalte, at hun måtte have nye tænder, da hun var 15, da en vagt havde smadret hendes ansigt ned i en vask. 
At lytte til hende fortælle om sin indsats for at skabe et 'normalt' liv var meget rørende.

Se videoen, hvor Wilma fortæller sin historie. Selvom det på ingen måde kan sammenlignes med det tankevækkende møde med hende en mandagaften i en forstad til Canberra.

Tak Wilma fordi du ville generøst og modigt ville dele din historie og stemme med museet - både i Australien og i Danmark.