SAND Sydfyn fik tirsdag d. 21. februar 2017 valgt en bestyrelse på deres stiftende generalforsamling, som blev holdt i Fattiggårdens gamle arbejdsrum 'Klistersalen'. Sådan kan et museums rammer bruges til mange ting. 

"Vi mødtes i den gamle Fattiggård, og fik diskuteret vidt og bredt om det arbejde, vi snart skal have sat i gang. Forhåbentligt bliver Fattiggården også en del af det arbejde - det er passende at skabe fokus på socialt udsatte i dag ved hjælp af de rammer, fortidens udsatte havde", fortalte Sara Mortensen, næstformand i SAND Sydfyn efterfølgende.

Vi ønsker bestyrelsen held og lykke med valget og dens fremtidige arbejde i SAND - De hjemløses landsorganisation.
Se indslaget fra TV-avisen d. 6. februar 2017. 

Siden oktober har HenningMetteRichardt og Eli med Instafilm og Gitte fra Forsorgscenter Sydfyn sammen med Jeppe fra museet været i gang med projektet "Skjulte Danmarkshistorier".  

Vi har hele tiden vidst, at dét projekt er noget ganske særligt, og nu ved endnu flere det forhåbentligt, efter at TV Avisen onsdag d. 6. februar 2017 sendte et længere indslag fra museet om projektet.
"De svagestes historier er næsten altid blevet fortalt af myndigheder. Med det her projekt, og holdet bag det, giver vi i fællesskab historien tilbage til det enkelte menneske på kanten af samfundet", fortæller museumsinspektør Jeppe Wichmann Rasmussen og fortsætter: "Det er uden sammenligning det projekt, jeg har været en del af, som har påvirket mig mest rent menneskeligt, det projekt med mest mening og nerve. Henning, Mette, Richardt og Eli har givet så uendeligt meget af sig selv, at det er umuligt ikke at blive rørt, og lige nu er Abbi og Jesper i gang med det store klippearbejde!

Sæt gerne et kryds i kalenderen 12. marts, hvor vi skal fejre, at filmene er færdige.:-

"Skjulte Danmarkshistorier" er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og Nordea fonden og del af satsningen "Historier om Danmark": "DR, Nationalmuseet og Slots- og Kulturstyrelsen vil sammen med de statsanerkendte museer formidle Danmarks historier i et lokalt, regionalt og nationalt perspektiv i 2017. Målet med projektet er et styrke og nuancere historiebevidstheden og den historiske interesse hos alle danskere, så vi uanset, hvor vi bor i landet, får en bedre forståelse af de historiske valg og begivenheder, der har ledt frem til dagens Danmark".

Læs mere om projektet

Se det færdige resultat
Den 26. januar afsluttede vi to intense uger med filmoptagelser til projektet ”Skjulte Danmarkshistorier”.

Eli, Henning, Mette og Richardt har sammen med Jeppe fra museet, Gitte Jacobsen fra Forsorgscenter Sydfyn og Abbi og Jesper fra Instafilm siden oktober været i gang med forberedelserne til de netop overståede optagelser.

De sidste to uger var den foreløbige kulmination på et projekt, der har budt på lange og vigtige samtaler om livet på kanten af samfundet. Samtaler om hjemløshed og udsathed på tværs af tid, samtaler, som har været barske, åbenhjertige, helende og har været med til at knytte personlige bånd mellem projektets deltagere.

Den 12. marts lancerer vi ”Skjulte Danmarkshistorier” på museet og på web. Glæd jer!

Læs mere om projektet

Se det færdige resultat
Mandag d. 30. januar åbnede Svendborgs nye fantastiske festival Svendborg Graphic.

Her på museet tyvstartede enkelte medarbejdere i museets nyindrettede Retro Gaming zone. Her kunne man i Festiavalugen spille på otte forskellige retrospillemaskiner som f. eks. Commodore 64, Amiga 500, Nintendo NES, Super Nintendo, Nintendo 64, Playstation 1 mm. Man kan også se den fine udstilling "Cosplayer" eller folde sin egen VR-brille.

Læs mere om festivalen
Der bliver i disse dage filmet og fortalt på livet løs til museets projekt "Skjulte Danmarkshistorier", som er støttet af Kulturstyrelsen. Projektet omhandler nulevende ex-hjemløse, ex-misbrugere mm., der fortæller fortidens hjemløses historier og giver deres perspektiver på, hvordan det må have været.

Eli, Richardt, Mette og Henning deler ærligt og klogt ud af deres erfaringer med livet, når det er sværest. Og dygtige Instafilm foreviger det hele.

I dag har folkene bag Instafilm optaget film med  Eli Maqe, der har beriget os med barske og rørende historier fra sit liv.

Vi glæder os til at vise jer resultaterne.

Læs mere om projektet

Se det færdige resultat