Solen skinnende fortjent over gode mennesker i det københavnske i dag, for det har været en ganske særlig dag: Oskar Plougmand har sammen med Karina Eriksen indsamlet værdifulde livsvidneberetninger fra børn af anbragte børn i værket “Anbragte børns børn”, som i dag blev lanceret. 
Mere end 20 åbenhjertige, rørende og i den grad tankevækkende beretninger udgør bogen sammen med fagfolks og forskeres refleksioner. Og så har Sarah Smed fået den store ære at bidrage med et forord i følgeskab med Poul Rasmussen fra Landsforeningen af Godhavnsdrenge. 
I forordet skriver Sarah Smed bl.a. “Plougmand og Eriksen har i bogform skabt et enestående rum, hvor de svære, uforståelige og komplekse refleksioner fra børn af anbragte børn kan deles.”

AnbragteBjørn Christiansen er en af beretterne, og han fortæller: "Da jeg skrev bogen 'En redningskrans af bly' lavede jeg begrænsninger. En af dem var, at jeg ikke ville komme ind på min barndom. Dette var ganske simpelt fordi, jeg ikke ville udstille min far, og det ikke var relevant i forhold til historien. Dette har jeg måtte sande i den grad ER relevant. Vi er rigtig børn, som har lidt under systemets måde at behandle vores forældre på, som har været placeret på diverse institutioner. Jeg har beskrevet afsnittet ”Anderkendelse” i denne bog. Dette har været et stort handicap for mig. Jeg er ikke i tvivl om, at jeg er offer for den sociale arv. Jeg har ikke fået anderkendelse af min far. Det har bevirket, at jeg har kæmpet for anderkendelse hele mit liv. Når den så kommer... den anerkendelse.... Jjaaa så kan jeg ikke håndtere den, og så finder jeg et nyt projekt og kæmper det til måls. Det er så vigtigt at man får hele paletten med, så alle aspekter kommer frem i lyset. Jeg har kostet systemet mange kræfter og penge. Vold blev en naturlig del af mit liv, og min måde og løse mine problemer på. Det er derfor denne bog er så vigtig. Hvis vi skal blive bedre i fremtiden, skal vi lære af fortiden, og gøre reagere i nuet. Det gør vi kun ved at systemets håndlangere, sætter sig ned og læser denne bog, og dermed bliver bevist om problemet, og hjælper os med at bryde den sociale arv. Tak fordi i ville dele min historie i denne vigtige bog."
(Bjørn Christiansen - forfatter til "En Redningskrans Af Bly" og beretter i "Anbragte børns børn")

Bogen vil kan bl.a. købes i museets butik og webshop.