Onsdag d. 6. december var museet med til at åbne den nye permanente udstilling “Glimt af levede liv” på socialrådgiveruddannelsen på University College Lillebælt. Udstillingen sætter fokus på udvalgte skæbner, som fra midten af 1800-tallet og frem til i dag, har boet på børnehjem, fattiggårde, arbejdanstalter eller forsorgshjem. 

Vi er stolte over og glade for, at museets forskning og formidling om fortid og nutid kan blive bragt i spil netop her, hvor den forhåbenligt kan være med til at skabe eftertanke og at gøre en forskel i fremtiden. 

Hjalmar og Mette har begge bidraget med glimt af deres historier fra hhv. børnehjem og forsorgshjem til udstillingen, og de deltog i en paneldebat med bl.a. lektor Anna Sejer. Forinden gav Sarah er indblik i museets forskning og formidling. 

I løbet af dagen var der plads til flere samtaler og refleksioner, og både studerende, undervisere og rektor fra UCL viste interesse for museets arbejde. 

Udstillingen er blevet til med støtte fra UCL, og museet er taknemmelig for stedets imødekommenhed og åbenhed for at inddrage museets i deres vigtige undervisning af fremtidens socialrådgivere. Udstillingen tegner forhåbentligt blot begyndelsen for et fremtidigt samarbejde mellem de to institutioner, som gør os klogere på både før og nu. 

Det første billede viser Sarah, der fortæller om udstillingen og om museets arbejde før den officielle åbning af udstillingen. På de øvrige billeder ses Mette og Hjalmar i dialog med både studerende, undervisere og rektor for UCL Erik Knudsen.  
UCL 06 690x518UCL 04 800x600UCL 05 x600UCL 02 800x600