I dag afholdt museet endnu en "Mindemandag" for tidligere børnehjemsbørn, hvor tiden som anbragt mindes, deles og debatteres. 

Bente, Poul og Peter lagde vejen forbi museet, og selvom de tre ikke havde mødt hinanden før, delte de åbenhjertigt både svære minder, refleksioner og holdninger til det at leve med minder fra tiden som børnehjemsbarn. 

Ved dagens afslutningen beskrev de tre deltagelsen i "Mindemandagen" således: 
"Det har været berigende, positivt og lidt hårdt følelsesmæssigt." (Poul), "Tænk at vores historie, der har været usynlig for så mange, bliver gjort synlig af museet." (Bente), og "Det er som om, at jeg går lettere herfra." (Peter). Tak til de tre og alle de andre børnehjemsbørn, der deler deres minder, for at gøre os andre klogere på det at vokse op på børnehjem."Mindemandagene" er del af forsknings- og formidlingsprojektet "Velfærdshistorier fra kanten, og de faciliteres af Stine Grønbæk Jensen og Sarah Smed.

Læs mere om museets forskning.PoulPoul: "De fysiske ar forsvinder, men den evige angst for tæsk tatoveres i dig for evigt".

Poul2Poul som 6-7 årig på Holsteinsminde. Billedet fandt han, da han som voksen genbesøgte børnehjemmet.

BenteDet var især ved mærkedage, at der blev taget billeder. Her er det et fotografi fra julen på børnehjemmet, som blev gengivet i den lokale ugeavis. Det ser hyggeligt ud, men det er ikke de følelser, Bente forbinder med julen.

PeterPeter husker især følelsen af at blive misforstået fra sin skoletid. Hver gang han hører raslende nøgler, vækkes minderne om diktat. Blev nøglerne stille, varslede det et slag i hovedet.