Mellem Gudme og Broholm skal anlægges en cykelsti, og derfor undersøger arkæologisk afdeling i disse uger strækningen, inden anlægsarbejdet begynder.

Vi har altid store forventninger til udgravninger i Gudme-området, da det er et af de rigeste fra jernalderen. Alligevel har undersøgelserne indtil nu været som én lang næse: få bebyggelsesspor og få genstande.

Dog kunne ugens sidste dage sende os på weekend med nogle gode fund. De ihærdige, frivillige detektormænd fandt en Dirhem (en arabisk sølvmønt fra vikingetiden) og en lille sølvskat. Sølvskatten består af en sølvring, der er trykket sammen omkring en lille sølvbarre. Begge dele er betalingssølv. Derfor er dirhem’en også klippet i stykker.

Nu kan weekenden ikke gå hurtigt nok, så vi kan fortsætte undersøgelsen på mandag.

Gudme2 774x436


GuldLundeborg2 300x400Nu er eftersøgningen af skattefundet i Lundeborg afsluttet, og der tale om et meget fint skattefund. Den samlede skat består i dag af 4 guldfingerringe, 2 sene romerske guldmønter (solidi), 2 små guldbarrer, 1 guldhængesmykke og 35 større og mindre afklip af guldbarrer og guldstænger. Dertil kommer 12 større og mindre stykker sølv.

GuldLundeborg4 300x400På et tidspunkt fik vi mistanke om, at jorden kunne være påført et andet sted fra, men vores GPS-opmålinger af fundene viser meget tydeligt, at skatten er nedlagt i kanten af det tidligere vådområde. Senere pløjninger har efterfølgende spredt fundene, men meget begrænset. Ud fra mønterne og hængesmykket må skatten være lagt i jorden i 1. halvdel af 400-tallet – begyndelsen af germansk jernalder.

En lille, ældgammel  blyamulet med navnet Margareta inskriberet 
er fundet under udgravningerne i Møllergade 

Amuletten fortæller os om en del af det levede liv i Svendborg, som vi ellers sjældent har mulighed for at dokumentere ved udgravning, fortæller arkæolog Allan Dørup Knudsen, som fandt amuletten.

Billedcollagen viser amuletten, hvor den blev fundet, hvor lille den er, sammenfoldet og udfoldet. 

Amuletten er udformet som en blystrimmel, der er foldet fem gange på den korte led fra den ene ende til den anden.

Den måler 2x2,6 centimeter sammenfoldet og 13x2,6 centimeter udfoldet.
Blyet ser ud til at have et højt indhold af sølv.

Den så vitterligt ikke ud af meget, da den for nylig dukkede op af jorden i forbindelse med et kloakeringsarbejde i Møllergade i Svendborg. Bare 2x2,6 centimer stor i sammenfoldet tilstand og holdt i gråbrune kedelige nuancer.

Men ifølge middelalder- og renæssancearkæolog fra Arkæologi Sydfyn Allan Dørup Knudsen er der tale om et helt særligt fund, som er med til at belyse dele af byens historie, som ikke på forhånd har været kendt.

- Amuletten fortæller os om en del af det levede liv i Svendborg, som vi ellers sjældent har mulighed for at dokumentere ved udgravning, fortæller Allan Dørup Knudsen.

Man har længe vidst, at Svendborg var i en rivende udvikling i første halvdel af 1200-tallet, hvor de store gejstlige byggerier Franciskanerklosteret og Vor Frue Kirke anlagdes, og Skt. Nicolai Kirke blev ombygget i tegl. Men udgravningen i Møllergade giver nu for første gang konkrete beviser for Svendborgs ekspansion efter år 1250 i den nordøstlige del af middelalderbyen.

- Nu vi kan se, at datidens Møllergade undergik en kæmpe renovation – for sin tid et meget stort arbejde – og at Svendborg som by voksede mod nord langs Møllergade med bebyggelse ud til gaden, siger Allan Dørup Knudsen.

Tjenerinde Margareta søgte livsbeskyttelse gennem amuletten

Margareta er nu den ældst kendte kvindelige indbygger i Svendborg, men hvem hun mere præcist var, kan vi desværre kun gisne om. Sikkert er det dog, at blyamuletten har tilhørt hende, og at den med al sandsynlighed har skullet hjælpe hende sikkert gennem tilværelsen.

Nationalmuseets ekspert i inskriptioner, museumsinspektør Lisbeth Imer, har haft amuletten under lup. 

Amuletten15bOversat til forståeligt dansk står der på den:

- Jeg besværger jer elvermænd og elverkoner og alle dæmoner ved Faderen og Sønnen og Helligånden og ved alle Guds helgener, at I ikke skader guds tjenerinde Margareta hverken i øjnene eller i andre lemmer. Amen. Du er stor i evighed, Herre.

Ordene Gordan, Gordin og Ingordan figurerer også på den, og netop de tre ord er flere gange fundet på amuletter af træ og metal fundet i Danmark, Norge og Sverige.

- Det har i mange år været omstridt, hvad ordene egentlig betyder, men jeg hælder til, at det er en påkaldelse af elverfolk eller dæmoner, forklarer Lisbeth Imer.

Folket var stærke i troen

Svendborg-amuletten giver et sjældent indblik i, hvordan almindelige borgere brugte kristendommen i deres daglige liv. Længe har det været kendt, at de gejstlige kræfter var stærke i datidens Svendborg, og nu er der også beviser for, at troen blandt almindelige folk var stærk, lyder det fra Allan Dørup Knudsen:

- Vores viden om byens borgere og deres daglige liv i middelalderen er desværre yderst begrænset, men gennem denne amulet kommer vi helt tæt på Margareta og kan føle hendes lidelser og bønner for et godt og sygdomsfrit liv.

Har ligget i lommen gennem flere 100 år

Udfoldet fylder amuletten 13 centimeter og rummer fem linjer med små latinske bogstaver – efter Lisbeth Imers vurdering forfattet af en skribent med en sikker og kyndig hånd.

- Bogstaverne er ikke mere end 2-4 millimeter høje, og nogle steder har skriveren haft overskud til at pynte dem med for eksempel kors, siger hun.

Blyamuletter har været anvendt gennem store dele af middelalderen fra cirka 1100 helt op til 1400-tallet og findes både med runeindskrifter og som denne med latinske bogstaver.

Inskriptionerne vidner om, at de har været brugt i magisk øjemed til at holde sygdomme fra livet eller til at helbrede syge.

Man forestiller sig, baseret på deres meget små og sammenfoldede størrelser, at folk har haft amuletterne på sig syet ind i tøjet eller som fast bestanddel i en lomme.

Efter metaldetektorerne blev tilgængelige i Danmark i 1980’erne er antallet af fundne blyamuletter steget støt, men amuletten fra Møllergade er den første af sin slags, der er fundet i Svendborg.

 

Teaser: en detektorfører har fundet en guldskat fra romersk jernalder, så på mandag drager vi i felten for at lave en arkæologisk undersøgelse på stedet. Det er vanvittigt spændende, og vi glæder os. På dagen poster vi naturligvis løbende opdateringer på Facebook - direkte fra marken, så stay tuned...

Også her på siden vil I kunne finde nyt om eventuelle nye fund.