Vi har altså nogle pænt seje frivillige. Tom Eggert fra Vikings bådelaug har arbejdet med at restaurere skibets gamle kompas til punkt og prikke. Tom skriver:

"Kompasset er af mærket I. C. Weilbach. Weilbachs forretning blev grundlagt i 1755 i København, og Weilbach-kompasser er blandt de fineste i verden. Jeg er ikke klar over om kompasset stammer helt tilbage fra 1897, men det kunne det godt.

Kompasrosen flyder i væske, som dengang var 2/3 vand og 1/3 alkohol. Med tiden kan der komme luftbobler i kompashuset, og der skal så fyldes op med alkohol.
Kompasset var malet sort og der var en større luftboble i, så jeg har haft det hjemme og fyldt alkohol i så boblen er væk.

Det gamle sorte maling har jeg fjernet, og inden under var det fineste messing. Det har jeg så pudset op og givet det 10 lag Tonkin-lak for at forhindre irring."

Museet har over 100 frivillige fordelt på bådelaug, fattiggårdens have, Egeskov Mølle, byhistorisk arkiv og i formidlingen. 

Vi er meget taknemmelige for deres arbejde - uden deres arbejde for at bevare kulturarven ville vi være ilde stedt! 

Gambøt 03 774xVi har fået et flot, nyt billede af gamle Gambøt! 

Maleren Chr. Berthelsen (1839-1909), der blev malersvend i Svendborg i 1859, malede i 1889 dette billede af fiskerhusene i Gambøt. Som du kan se på fotoet fra sidste år, så ligner fiskerhusene sig selv - men området har ændret sig en hel del siden.

Den maritime brug af Gambøt er gammel, og Gambøt trækker som maritimt kulturmiljø tråde langt bagud i tid. Biskop Engelstoft beskriver eksempelvis i ”Historisk statistisk
Beskrivelse af Øen Thurø” fra 1859, at søfarten fylder meget på Thurø og især er centreret omkring naturhavnen Thurøbund. Den største bro anfører Engelstoft til netop at være ”Gambetbro paa den nordlige Side” af Thurøbund.

Da forfatteren Achton Friis i 1921 besøgte Gambøt med Rylen, slog Gambøts unikke placering ved Thurøs skarpe strandskrænter ham med forbavselse:

”Kort efter vi havde kastet Anker, landede vi ved en af de smaa Pælebroer paa Fjordens Nordside. Straks er det som at komme til et fremmed Land. De smaa Træhuse derinde under Træerne – vistnok Materialskure – minder om Afrikanske Pælebygninger – overalt er her Træskure, Træbroer og Myriader af nedrammede pæle, saa Stranden ligner et Pindsvin. Da vi naar til Land, staar vi paa Bredden paa en tilsyneladende uendelig Sti, der gaar til begge Sider langt
en Strand, hvor Skibsværfter.. veksler med idylliske Smaahaver og Skipperboliger. Aldrig i mit liv har jeg set en Sti som denne! Stedet hedder ”Gambet”. Mon ikke denne Nordkyst af Thurøbund er et af de yndigste Steder i Danmark!”

Den er nok den yndighed, der gør, at vores museumschef til højre ser så glad ud.
Gambøt 02
Et af stoppene på søndagens historiske kajaktur var villakvarteret Lunden - Svendborgs Monaco. Da fabriksdirektør Valdemar Lange fra Lange & Co.s Jernstøberi i 1901 udstykkede grundene med tilhørende kanal var det med et helt særligt segment i tankerne: de velhavende. 

De nyere beboere i Lunden fik en lavere skatteprocent. Den lave skatteprocent kom af, at villakvarteret ikke var en del af Svendborg Kommune. Da Lange i 1908 forhandlede med kommunen, blev det fastlagt, at beboerne var beskyttet mod skattestigninger i 15 år efter deres optagelse i kommunen. 

Det var et kvarter med nye idealer for, hvordan man skulle bo. Der måtte "ingensinde opføres dampskorstene eller indlægges dampmaskiner eller anden drivkraft", og der måtte overhovedet ikke udvikles røg, damp, støj eller lugt. Ingen handel eller bagning var tilladt, ligesom baghuse var forbudt. Der måtte bo max. 2 familier under hvert tag. 

Avisreklamerne fortalte om grundene, der "Ere smukt beliggende ved Svendborgsund med sin livlige færdsel af Seil- og Dampskibe i umiddelbar nærhed af byen, og der haves let adgang til alle de naturskønne punkter, som Svendborg er bekendt for". Det lyder som et ekko af nutidens boligannoncer! 

Industribyer er socialt opdelte byer, og Lunden er et godt eksempel på, at de nyere tendenser var nået til Svendborg.

Optagelserne til sæson 2 af podcasten Sydfynske Fortællinger er startet! Det bliver 10 afsnit med deltagelse af dygtige historikere, arkæologer og forfattere fra hele Danmark, der fortæller om udvalgte sider af den sydfynske historie - fra fascisme og modstandskamp til livet i øhavet. De 10 afsnit ligger klar til jul.

I studiet til første optagedag var programchef Danny Fobian fra Radio Diablo & Radio Alfa Sydfyn og museumsinspektørerne Nils og Jeppe fra Svendborg Museum. Jeppe fortalte om sin forskning i udsatte tysklandsarbejdere.

Glæd jer

Da møllen blev restaureret i 2002-2005, blev det gamle hathjul erstattet med et nyt. Håndværkerne fik besked på at save det gamle i stykker, men Mikkel reddede det og og tog det med hjem. Her har det stået i laden tørt og godt siden.

Mandag blev hathjulet leveret tilbage til møllen og står nu i vognporten, så alle kan se det ca. 160 år gamle håndværk. Hathjulet er et tandhjul, som er lavet af træ og sidder på vingeakslen oppe i toppen af møllen. Her er det i direkte indgreb med den lodrette aksel (kongevellen), som trækker lodret ned igennem møllen.

Kom forbi og se det gamle tandhjul, når vi holder åbent søndag d.  24. september 13-16.