Jo flere, der fortæller historie, jo bedre!
Tirsdag d. 17. maj havde Svendborg Museum og Ørkildskolen afd. Byen præmiere på et nyt undervisningsforløb, hvor elever på mellemtrinnet klædes på til at vise forældre og klassekammerater rundt i Svendborgs middelalderhistorie. Og de var brandgode til det!

Læs mere om elevernes ilddåb som mini-historikere i Fyns Amts Avis d. 18. eller på MitFyn.dk.
Hvis du selv vil gøre brug af forløbet, kan du hente det gratis her

Svendborg Borgerlige Skyttelaugs fane fra 1860 skal konserveres - hvis det er muligt.  

Som det fremgår af billederne, er den meget sårbar og skal derfor gennemgå en særlig nænsom behandling.  

På baggrund af fanens størrelse arbejder tekstilkonservator Mette Jensen i maj måned på Statens Værksteder for Kunst i København. Her råder man over et konserveringsværksted med et meget stort lavtryksvarmebord.

Fakta om fanen

Fanen består af to lag silke med brodret tekst ”Svendborg borgerlige Skyttelaug den 29 Mai 1860. Stiftet 1815". Fanen er påsyet en frynsekant på 3 sider, det yderste af fanedugen – længst fra stangen er meget medtaget, der mangler endog et stykke på 10-15 cm.

At dømme efter det, man kan se af dugenes bagsider og frynsekantens farve, har fanen oprindelig været grønlig. Ælde og falmning har gulnet den en del.

Fanens mål er ca. 170 x 230 cm. Det betyder, at fanen er for stor til konserveringsfaciliteterne på Bevaringscenter Fyn.

Konservering af en sådan silkefane indebærer:

En afmontering af stangen og frynsekanten, og en adskillelse af fanedugene, som herefter behandles hver for sig.

En form for rengøring er påkrævet. En vådbehandling er ønskelig, men da silken er for skrøbelig, udføres der en tørrensning (støvsugning gennem net).

De rengjorte silkedug skal herefter understøttes. Da det dårligt lader sig gøre at sy i nedbrudt silke, benyttes en lamineringsmetode.

Tynd silkegaze indfarves i en passende nuance og påføres en tynd limfilm. Limfilmen tørrer op, men aktiveres til brug vha. tryk og varme. Støttestoffet påføres silkestoffets bagside med en slags ministrygejern (varmespatel), men for at få en ordentlig vedhæftning kræves også tryk, så lamineringsprocessen afsluttes med en behandling på ”lavtryksvarmebord”.

Silkestoffet med støttestof holdes på plads og under passende tryk på lavtryksvarmebordet samtidig med at det varmes op til de 70 grader, der kræves for at limen, der er påført støttestoffet aktiveres.

I dette tilfælde, hvor der mangler et stykke af originaldugene, vil man nok lade støttestoffet gå ud over originaldugene, således at man på dette kan påmontere et stykke indfarvet silkestof og derved få fanen til at fremstå med de originale mål.

Sluttelig monteres dugene med frysekant og slås på stang.

Fakta om Skyttelauget

Det Borgerlige Skyttelaug er ikke en almindelig skytteforening. Der findes to overordnede punkter i Skyttelaugets vedtægter. Der skal holdes en årlig skydning og et bal. Ballet – eller vinterfesten – blev holdt den 3. søndag i januar og havde som formål dels at knytte medlemmerne sammen, dels at hylde konge, fædreland og by. 

Festerne var i mange år helt upolitiske, men efter besættelsen begyndte forskellige borgmestre at snige lokalpolitik ind i deres taler. Til sidst skete det i en sådan grad, at Skyttelaugets fest blev stedet, hvor man håbede at høre kommunale nyheder.

Dagen efter vinterfesten blev der holdt børnebal for medlemmernes børn. Med tiden faldt tilslutningen til både vinterfest og børnebal. Førstnævnte blev besluttet til kun at afholdes hvert 5. år, sidstnævnte blev afskaffet. I stedet indførte Skyttelauget en årlig efterårsfest kun for mænd.

Skiveskydningen på 3. pinsedag udviklede sig i starten af 50’erne, og blev siden til en egentlig byfest i Svendborg med folkefest på engen i Christiansminde. Butikkerne i byen lukkede og skolebørnene havde fri.

Skydningen

Det Borgerlige Skyttelaug holder til i Christiansminde.
Her har skyttehuset ligget siden 1855. Herfra kan der skydes på laugets forskellige skydebaner.
Skydeanlæggene er udendørs med indendørs skydestande. Anlæggene består af en 98,5 meter lang bane med en skydestand med fast anlæg, en stående 15 meter lang bane samt 3 siddende 15 meter baner.

På det lange anlæg skydes med riffel og på de korte baner med salonriffel.
Oprindelig har skydningen været tænkt som træning af våbenføre mænd til byens forsvar. Det er den ikke længere. Skydningen følger i dag de samme retningslinjer, som da man begyndte. Det er næsten kun våbnene, der er blevet nyere. En særlig ting ved Skyttelaugets skydning er, at der ikke må stilles på sigtemidlerne. Det stiller store krav til skytten.

Ved pinseskydningerne skydes der for alle medlemmer i Skyttelauget en serie på tre skud. For at klare disse mange serier er det nødvendigt, at en del afvikles inden selve festdagen. Det sker ved to forskydninger. Det er de faste skytters arbejdsdage. Der bliver skudt mange serier, så man er klar til selve 3. pinsedag.

Den smukke veteranpostbåd ”Hjortø” er igen flydende. Onsdag d. 20. april løftede Ring-Andersens kran båden i vandet efter et længere værftsophold, hvor tre planker er blevet skiftet.

To af byens pengeinstitutter har ydet et tilskud til betalingen af reparationen. Ved Andelskassens aktionærmøde modtog bådelauget ”Sammen kan vi mere” prisen på 15.000 kroner og fra Fynske Bank fik bådelauget overrakt en check på 7.500 kroner i forbindelse med søsætningen. Ud over det har Niels Juel Foreningen ydet et tilskud på 10.000 kroner.  

Den sidste måned har bådelauget været travlt beskæftiget med at slibe, male og lakere alt på båden, således at postbåden og den karakteristiske lyd af en glødehovedmotor igen kan ses og høres på sundet. Postbåden sejler hele den kommende sæson med medlemmer af bevaringsforeningen ”Postbåden Hjortøs Venner”.

Det er elleve år siden driften af postbåden blev overdraget til bevaringsforeningen, der i dag har 200 medlemmer. Foreningen holder generalforsamling torsdag d. 28. april i Marinestuen.

Fakta om postbåden

Postbåden ”Hjortø” blev bygget hos H. Henningsen i Rantzausminde i 1954 til postfører Jørgen Greve Rasmussen på Hjortø.
Fra 1954 til 1969 sejlede postbåden ud fra Hjortø og lagde til på siden af Ærø-damperen, hvor post, passagerer, købmandsvarer, mælkejunger, levende dyr m.m. blev udvekslet.
Fra 1969 til 1976 sejlede postbåden til Vornæs. Båden blev taget ud af drift i 1976 og fungerede herefter som privat fartøj for Greve Rasmussen.
I 2004 døde Greve Rasmussen og boet testamenterede båden til Svendborg Museum, der overlod driften til en bevaringsforening, Postbåden Hjortøs Venner, der i dag har ca. 200 medlemmer.

Af foreningens midte valgtes et bådelaug, der i dag består af 16 aktive seniorer, hvor gennemsnitsalderen er tæt på 75 år. Bådelaugets opgave er at formidle bådens historie, sejle, vedligeholde og skaffe midler til postbådens drift.
Postbåden sejler hvert år ture på sundet eller ud til øerne med foreningens medlemmer. Virksomheder bruger ofte postbåden til repræsentative sejladser/transport til Troense, Valdemars Slot, Christiansminde eller Stella Maris. 

Læs evt. mere her.
Selv om vejret viste sig frem både med sol, regn, sne og blæst, var  bagagerumsmarkedet ved Egeskov Mølle d. 24 april godt besøgt. 
Mange fik også set møllevingerne snurre og fik en kaffetår og en smagsprøve på pandekager bagt med nymalet mel fra møllen. 
Jo, der blev handlet flittigt. 
Så vi glæder os til d. 29 maj, hvor vi gentager bagagerumsmarkedet. Kom og gør en god handel. 
Stadepladser kan stadig bookes hos Egeskov Møllelaug v. Tove Andersen, tlf.: 21746887. 


Med 43 nye medlemmer alene siden nytår nærmer medlemstallet for Svendborg Museumsforening sig 550. Af dem deltog de 85 i foreningens årsmøde i Borgerforeningens ”Guldsal” torsdag d. 31. marts.

Formanden kunne berette om et begivenhedsrigt 2015 med bl.a. stor aktivitet på havnen, indretning af ”Arkæologiens Hus” i Anne Hvides Gård, museets hidtil vigtigste bogudgivelse, starten på et nyt stort socialhistorisk forskningsprojekt og modtagelsen af Den fynske Kulturpris. Besøgstallet var han heller ikke utilfreds med: Det var steget med næsten 50% i forhold til 2014 til i alt 34.300 besøgende – heraf godt 11.000 på de to udstillinger på havnen: ”Ø” og ”Byens blå hjerte”.

Den siddende bestyrelse genvalgtes og består af: Poul Weber, formand (foreningsvalgt), Michael Mortensen, næstformand (foreningsvalgt), Ove Engstrøm, (foreningsvalgt), Ole Visti Petersen, (foreningsvalgt), Jesper Bernhard, (udpeget af bestyrelsen), Per Nykjær Jensen, (udpeget af bestyrelsen) og Jørgen Henrik Petersen, (udpeget af bestyrelsen). Som suppleanter valgtes: Anni Brix Olesen og Desiree Ulrich

Efter årsmødet var museumschef på Jernbanemuseet, Henrik Harnow, inviteret til at fortælle om den undersøgelse af kulturarven på de danske havne, som HH og to medarbejdere gennemførte i årene 2006-2008 for Kulturstyrelsen. Den gang blev 7 havne udpeget som særligt kulturhistorisk værdifulde, og HH forklarede, hvorfor Svendborg havn blev kåret som den allerbedst bevarede, når man så på helheden. Siden 2008 har Svendborg havns position blevet yderligere befæstet, idet en stor del af kulturarven på de øvrige 6 havne simpelthen er blevet udraderet som følge af  ”havneudvikling”. Tilhørerne gik hjem med beskeden om fortsat at værne om de unikke kvaliteter på Svendborg havn.