Der skal være styr på alle dele, inden møllen skal bygningsrestaureres. Alt fotograferes, beskrives og får nummer.

Den sydvestvendte væg på kværnloftet  har i vinter været en del utæt. Men nu er pudset blevet slebet af, både ud- og indvendigt. Der er pudset og kalket igen, så nu håber vi, at den er tæt igen.
Møllelauget Egeskov Mølle

BaadkvinderI en ny særudstilling undersøger Svendborg Museum forskellige tiders svar på, hvem og hvad der var en rigtig sejler. Er det en træskibssejler, der nusser om sit skib hele vinteren, en fartglad motorbådsentusiast eller en stålsat verdensomsejler? 

Udstillingen åbnede d. 25. juni kl. 16 i Danmarks Museum for Lystsejlads på Frederiksøen, hvor den kan ses resten af sommeren. 


Svendborg Museum står bag  udstillingen. ”Der er mange dem og os i lystsejladsen. Bølgerne er ofte gået højt i sejlklubberne. Ved at kigge nærmere på, hvem der til forskellige tider har været inde og ude af sejlerfællesskabet, dukker en ny fortælling om lystsejladsen op. Det er en utraditionel jubilæumsudstilling, hvor vi går tæt på de brudflader, der har været i lystsejladsen de seneste 150 år og ser på, hvad de fortæller om sejlernes idealer”, fortæller museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen.

I udstillingen kan de besøgende komme med deres bud på, hvad en rigtig sejler er og komme tæt på forskellige tiders sejlerliv. 

Særudstillingen er lavet i anledning af lystsejladsens 150-års jubilæum i Danmark. Jubilæet markeres i Svendborg d. 24. til 26. juni i et samarbejde mellem Dansk Sejlunion, Danmarks Museum for Lystsejlads, Svendborg Kommune, Svendborg Sunds Sejlklub og Svendborg Museum.

Find hele programmet for de tre dage her.

Thurø Sejlklubs Sommersejl har i år haft smuglertema. 

De 25 deltagende børn og unge er blevet trænet i at undgå toldere, ombygge deres både til smuglerfartøjer med hemmelige rum, finde gemt smuglergods og skrive kodede kærestebreve til indespærrede smuglere. Og husk: en god smugler er en god sejler! 

Hele forløbet er baseret på historiske kilder, så ungerne har fået en masse med hjem. 

Smuglerkone og tolder foran købmandsbutikken Storms Hjørne i Troense.

På jagt efter smuglergods på Jacobsens Plads i Troense.

Baggrundshistorie

Smugleri i øhavet

Smugleriet har altid været omfangsrigt i Det sydfynske Øhav. Indtil 1800-tallet var både almindelige mennesker, bønder, småkårsfolk og adelige i gang med smugleriet. Markedet i Tyskland var fristende tæt på. Stadig i dag er smugleri lidt ligesom at gå over for rødt – man må ikke, men alle gør det.

Bekæmpelsen af smugleri er lige så gammel som smugleriet. Byernes købmænd mistede penge på konkurrencen og stod bag skibsbeslaglæggelser og straffeaktioner. Senere sendte man hurtigtssejlende skibe på smuglerjagt. Det sejlende toldkrydsvæsen opstod i Det sydfynske Øhav, hvor erfaringerne med smugleriet var store. Oftest havde tolderne svært ved at trænge ned i smugleriet. 

„Alle smuglede – om ikke alene for fordelens skyld, saa for den Tilfredsstillelse, der laaa i at snyde Toldvæsnet”. Johannes Olsen, 1925. 

Baggrundshistorie købmandskone

Varemanglen i Tyskland var under første verdens krig stor, og sønderjyderne genoplivede deres gamle smuglerforbindelser til Ærø. En lang række købmænd blev i 1918-1919 dømt for ”Ulovlig Handel med Levnedsmidler bestemt for Tyskland”

Købmand Carl Johansen fra Søby havde vakt en del mistanke hos lokale toldere, da han indkøbte meget store mængder kaffe i f.eks. Svendborg og Lohals, og sendte sin kone på indkøbsture i oplandet med den begrundelse, at de manglede varer. Samtidig havde han anskaffet sig en dyr motorbåd.

Toldbetjentenes efterforskning afslørede, at Johansen gentagne gange var blevet opsøgt af tre sønderjyder, der i løbet af fire måneder i foråret 1919 havde købt for 20.000 kr. kolonialvarer især kaffe, chokolade, sæbe og krydderier. Sønderjyderne udførte varerne under deres jakker, når de tog færgen fra Søby. Johansen nægtede sig indledningsvis skyldig, men nogle dage i arresten og et par hjerteskærende breve fra hustruen fik ham på andre tanker. Den 20. juli erkendte han forholdene og oplyste, at næsten ¾ af alle hans varer i tidsrummet var solgt til ulovlig udførsel.[1] Johansen slap med en bødestraf.

Johansen var ikke alene. Flere sønderjyder opsøgte i perioden både købmænd i Odense, Fredericia, Søby, Marstal og Ærøskøbing med henblik på at opkøbe varer bestemt for udsmugling – alle med Ærø som mellemstation. Handelsforbindelserne over den vestlige Østersø kunne således genoplives efter behov.

Fiskere omkring Ærø havde jævnligt kontakt med tyske skibe og skaffede gerne kaffe og fisk til forbipasserende skibe i bytte for kul eller kontanter. Fx fik toldbetjenten i Ærøskøbing et anonymt brev fra Leby i 1918, der anklagede de to fiskere Heinrich Heyer og Christen Christoffersen for at smugle. Ved nærmere efterforskning viste det, at tyskfødte Heinrich i adskillige tilfælde havde forhandlet og solgt kontrabandevarer til tyske dampere i farvandet ud for Leby og Skjoldnæs. I forhøret af Heyer fortæller han, at samtlige fiskere i området har smugleri som bierhverv.[2]


[1] Ærøskøbing Kriminalret, 1919: Smuglersager

[2] Dokumenter vedr. smugleri ved Leby 1913-1919. Rapport august 1918. 

Baggrundshistorie tolder

Besætning fra toldkrydseren Argus ca. 1900. Toldfunktionærerne sidder på første række.

Smugleriet har altid været omfangsrigt i Det sydfynske Øhav. Der klages over smugleri i 1413, 1447, to gange i 1480, 1521 og 1578, uden at det nytter. Frustrationen er tydelig. I 1769 foreslår byfogeden i Svendborg endda, at alle øboerne skal forbydes at have både – de bruger dem jo bare til at smugle i. Indtil 1800-tallet var både almindelige mennesker, bønder, småkårsfolk og adelige i gang med smugleriet.

Efter en kort nedgang sidst i 1800-tallet kommer smugleriet i gang igen under første verdenskrig. I 1950’erne og 60’erne er øhavet fyldt med fritidssmuglere der på spritruter, i lystbåde og i egne biler indsmugler indkøbte cigaretter og brændevin. Professionelle smuglere i hurtigtssejlende motorbåde fragter store partier af de samme varer og mere lyssky varer ind over grænsen.

Efter udligningen af priser mellem Tyskland og DK er smugleriet ikke længere så omfangsrigt, men den sidste store sag var så sent som i 2007.

Bekæmpelsen af smugleri er lige så gammel som smugleriet. I starten sendte man hurtigtssejlende jagter på smuglerjagt, og det sejlende toldkrydsvæsen opstod i Øhavet (Rudkøbing), hvor inspektør Blom havde stor succes med sine krydsjagter. Svendborg Museum har en af de sidste toldkrydsere, VIKING, fra 1897.

Det må have været frustrerende for toldere at trænge ned i.

Smugleri er et spørgsmål om moral – du snyder staten for penge, og det lader til, at der altid har været en vis moralsk accept af hverdagssmugleri.

Måske lavede nogle af tolderne også lyssky handler? En enkelt informant har nævnt, at i et byggefirma på havnen gav lokale toldere rabat på byggematerialer, hvis tolderne til gengæld oplyste, hvornår de tog på razzia.

Læs mere:

Baggrundsartikel om smugleri: http://subsite.fyens.dk/wp/sydfyns-og-oehavets-smugleri-frem-i-lyset/

Smuglersagen fra langeland, 2007: http://www.fyens.dk/langeland/Smugler-smides-ud-af-Dansk-Folkeparti/artikel/1483300

Mere Langeland: http://www.fyens.dk/24timerXtra/Smaa-smugler-kunder-gaar-fri/artikel/897216 

Drejebog

  1. Ungerne introduceres til smugleri ved sejlklubben.
  2. Vi sejler til Storms Hjørne, hvor købmandskonen klager sin nød og advarer om tolderne. Hun skal have hjælp til at skrive et kærestebrev.
  3. Hun fortæller, at hun har gemt smuglervarerne på Kidholm.
  4. Før vi kan sejle derover, skal vi bygge bådene om, så de kan smugle varerne.
  5. Vi bygger bådene om på Jacobsens Plads.
  6. Vi sejler til Kidholm, går i land og finder smuglergodset.
  7. Tolderne kommer, vi skal sejle fra dem. Måske bliver vi fanget og så skal de hemmelige rum stå deres prøve.
  8. Vi sejler til Gambøt for en fortælling.
10 infoskilte om havnens kulturarv er blevet sat op langs Svendborg Havn i forbindelse med Blå Kant Festivalen. 

Den historiske rute består som sagt af 10 poster, og du kan via skiltene læse mere om middelalderhavnen, lystsejlads, værfter, told, smugleri, handel og meget mere.

Til Blå Kant Festival blev historierne ovenikøbet dramatiseret af professionelle skuespillere og deres præstationer kan inden længe ses på YouTube. Du kan også finde dem ved at scanne QR-koden på skiltene.