Hele 124 medlemmer af Svendborg Museumsforening deltog i årsmødet i Borgerforeningens Guldsal mandag aften d. 27. marts 2017. Årsmmødet var dirigeret af borgmester Lars Erik Hornemann. Formand Poul Weber redegjorde for et godt "arbejdsår" for bestyrelse, medarbejdere og de 140 frivillige og hæftede sig bl.a. ved behovet for et samarbejde med Svendborg Kommune om Danmarks Forsorgsmuseums økonomiske grundlag.

Efter kaffen ping-pongede formidlingschef Sarah Smed med museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen om arbejdsformen og projekterne på museet, og det med så stor entusiasme og humor, at der var stående applaus bagefter. Det er vist ikke set før!
Thurø Sejlklubs og Svendborg Museums initiativ, Smuglerskole, er nomineret til Historiske Dages Fornyelsespris. Blandt de øvrige nominerede er Danmarks Radio, Den Gamle By i Aarhus og Museum Sønderborg Slot. 

På smuglerskolen i sommer uddannede vi 25 unge sejlere til det traditionelle sydfynske erhverv; smugleri. Det skete under det provokerende motto "En god sejler er en god smugler".
Målet var at aktivere eleverne både moralsk og fysisk og skabe debat om danskernes paradoksale forhold til regler. Mange hylder velfærdsstaten med den ene hånd og smugler eller udøver sort arbejde med den anden. Hvorfor?

Vi er megaspændte på afgørelsen den 25. marts!

Læs artiklen i Fyns Amts Avis fra 22. februar 2017

Historien har også fundet vej til sejlersiden minbaad.dk

Eller læs pressemeddelelsen her:

Smuglerskole
”En god sejler er en god smugler”, var det provokorende motto for Thurø Sejlklubs og Svendborg Museums sommerskole for unge sejlere. I uge 26 i 2016 blev de 25 deltagende børn og unge uddannet til at blive dygtige smuglere.

Smuglerskolen havde som formål at anvende smugleriet som historisk indgang til at diskutere både fortidens og nutidens moral, når det gælder skat og velfærd. Smuglerskolens aktiviteter var baseret på lokale historiske kilder og ny kulturhistorisk forskning i smugleriets udvikling på Sydfyn.

Smuglerskolen har fornyet formidlingen af en væsentlig regional historie på en innovativ måde og er samtidig et unikt eksempel på forskningsbaseret formidling. Smuglerskolen er nomineret til Historiske Dages Fornyelsespris 2017, der gives til „nye, nyskabende, overraskende og anderledes måder at formidle historie og kulturarv og gøre dem tilgængelige for flere mennesker“. Blandt de andre nominerede er DR Historie, Museum Sønderborg Slot, podcastserien Kongerækken, Den Gamle By og COOP Danmark. Prisen uddeles 25. Marts i Øksnehallen.

Smugleriets historie
Smugleriet har været et væsentlig bierhverv i Det sydfynske øhav siden middelalderen, og har en stor udsagnskraft om fortidens moral. Indtil 1800-tallet var både almindelige mennesker, bønder, småkårsfolk og adelige i gang med smugleriet. Markedet i Tyskland var fristende tæt på. Stadig i dag er smugleri lidt ligesom at gå over for rødt – man må ikke, men alle gør det.

„Alle smuglede – om ikke alene for fordelens skyld, saa for den Tilfredsstillelse, der laaa i at snyde Toldvæsnet”. Johannes Olsen, Den sydfyenske Sejlskibsfarts historie, 1925.

Drejebog for smuglerskolen - hvordan bliver man en god smugler?
Smuglerskolen blev bygget op for at formidle denne væsentlige og oversete historie. Kulminationen på smuglerskolen var et daglangt reenactment-forløb bygget op omkring købmand Carl Johansen fra Søby, der i 1918 var centrum i en stor sag om ulovlig udførsel af varer på Ærø. Carl Johansens kone og den tolder, der pågreb ham, blev spillet af frivillige amatørskuespillere, der forinden havde fået udførlige manuskripter baseret på kildematerialet fra 1918 samt historisk baggrundsviden.

Dagen startede med en historisk introduktion til smugleriet i sejlklubben på Thurø, hvorefter alle smugleraspiranterne sejlede til skipperbyen Troense i egne optimistjoller. Her mødte vi Carl Johansens kone i den lokale købmand, der satte sejlerne på en mission: find det sidste smuglergods, sørg for ikke at blive opdaget af den aggressive lokale tolder og fragt det trygt til Thurø i jeres optimistjoller. Først skulle smugleraspiranterne dog skrive et kodet kærestebrev til Carl. Carl var indespærret i den lokale arrest, så det skulle sikres, at han ikke fortalte om skjulestedet til tolderne før smuglergodset var væk.
Skjulestedet var ved den velbevarede værftsgrund Jacobsens Plads, hvor eleverne gik på opdagelse og fandt det gemte gods – kaffe, chokolade og krydderier. Jollerne blev ombygget til smuglerfartøjer med gaffatape og spånplader. Herefter gik sejlturen tilbage til Thurø. Et par kæntringer undervejs fik testet de hemmelige rum til fulde, ligesom den jagende tolder holdt tempoet højt.

Smugleri som vindue til fortidens og nutidens moral
Vel hjemme blev varerne konsumeret, mens smugleriet blev diskuteret. Smugleraspiranterne skulle tage stilling til, om det var forsvarligt at hjælpe Carl Johansens kone. Hvis lidt kaffe er ok, hvad så med en hel trailer? Hvad med en flaske brændevin? Eller et menneske?

Johan Søgård Hoff, træner og lejrleder, fortæller ”Som trænere føler vi, at to verdener blev bragt sammen og det var en fornøjelse at se sejlads blive brugt som platform for historie og dykke ned i lokalmiljøet samtidig med, at børnene var på sommerferie. Flere af vores sejlere udtalte efterfølgende, at det var sjovt at hjælpe karaktererne, som blev præsenteret af Svendborg Museum og spillet af frivillige skuespillere. Som medarrangør er noget af det, som står klarest, hvor meget børnene kunne huske fra dagen. Sille på 11 sang blandt andet: ”Vi skyder din hund og smugler din kaffe” efter at have hørt, hvordan Niels Juels herregårdsskytte skød toldernes hund, da de forsøgte at stoppe smugleriet”.

Museumsinspektør Nils Valdersdorf Jensen fortæller: „Smuglerskolens vision var, at aktivere eleverne moralsk og fysisk og skabe debat om danskernes paradoksale forhold til regler. Mange hylder velfærdsstaten med den ene hånd og smugler eller udøver sort arbejde med den anden. Hvorfor? Der er et klart element af civil ulydighed i smugleriet – det er et lille oprør. Det samme gør sig gældende for sort arbejde – en parallel, der virkelig satte gang i diskussionen. Moral er et glat begreb og det var målet med refleksionen at pege på, at handlinger har en konsekvens.“

Udover at smugleraspiranterne fik øget deres sejlevner, fik de ny viden om en væsentlig lokal historie ind under huden samtidig med, at de har øget deres refleksion om, hvordan den enkeltes handlinger påvirker kollektivet. Kort og godt: demokratisk dannelse.

Smuglerskolen har dannet afsæt for Svendborg Museums videre arbejde med formidlingen af smugleriets kulturhistorie i smuglertogter med museumsskibene, dilemmabaseret undervisningsmateriale om smugleriet og arbejdet med en udstilling om smugleriets moral før og nu.
Nogen gange dukker julegaver op de underligste steder.

Vi har lige modtaget en lettere ildelugtende genstand fra Klingstrup Hovedgård, hvor de har renset op i en mergelgrav. Den her svend lå på bunden.

Nedkastningscontainer3 774x436
Peter Ahhc gættede hurtigt, hvad det var: "Altså umiddelbart ville jeg tror at det var en 'container' fra en våbennedkastning under 2. Verdenskrig, men hvorfor den lugter, skal jeg ikke kunne sige... ;)"

Museumsinspektør Nils Valderdorf Jensen supplerer:

Som det lige er blevet gættet, så er museets netop modtagne julegave en nedkastningscontainer fra 2. Verdenskrig. Under krigen var der en aktiv modstandsbevægelse i Skaarup, der bl.a tog imod engelske nedkastninger på markerne omkring Klingstrup Gods.

Når modstandsfolkene, fx studerende på seminaret, havde modtaget de nedkastede containere, smed de den tomme containere i den nærliggende mergelgrav.

Der kunne være meget gods i sådan en, så der skulle mange folk til. Derfor sad der hængsler hele vejen ned, så man kunne løfte sammen. Man kan stadig se et hængsel i metal. Den sorte tud er af gummi, og har taget af for faldet.

Jørgen Schiøttz fra Klingstrup fortæller også, at hans farmor brugte noget af silken fra container-faldskærmene til at sy sejl til et modelskib.

Nogle af de våben, modstandsfolkene i Skårup modtog, blev brugt til attentater mod Nyborg-Svendborg banen.

Link til film om modstandsbevægelsen i Skaarup 

Nedkastning HjemtagetHjemtaget
Kronik af Nils V. Jensen og Esben Hedegaard. 

Tilsyneladende kan alle andre få øje på det helt særlige ved Svendborg. I sidste nummer af DSB's Ud & Se (februar '17) omtales Svendborgs cittaslow-image i en stor artikel. I Svendborg er der højt til loftet, tid og omtanke. Som det bliver forklaret af Lars Erik Hornemann, så handler cittaslow ikke om at gøre tingene langsomt, men at gøre tingene med eftertanke.

Også Træskibssammenslutningens blad TS har valgt at lade hovedartiklen i sidste nummer (december '16) handle om Svendborg. Artiklen fremhæver vores maritime kulturarv og tror på, byen nok skal finde en afbalanceret udvikling ligesom Aalborg, der lige har fået Byudviklingsprisen.

TS' artikel om Svendborg Havn er flot illustreret med hele 10 farvebilleder - heraf de tre af Baagøe og Ribers gamle købmandsgård.

Et tredje eksempel: Kulturstyrelsen har i en undersøgelse fra 2007 udpeget Svendborg Havn som Danmarks bedst bevarede erhvervshavn blandt 70 undersøgte havne. Et af de vigtigste kulturmiljøer på havnen og i Svendborg overhovedet, er miljøet på og omkring Baagøe og Riber-grunden. Derfor valgte Svendborg Kommune at udlægge området som kulturmiljø og fastslog, at enhver udvikling måtte ske med udgangspunkt i områdets rige kulturarv.

Det var i december 2013. Siden har vi fået en lokalplan for Jessens Mole, og for øjeblikket forhandles der en for Baagøe og Riber-grunden.

Havnen har aldrig været statisk. Den har altid udviklet sig og tilpasset sig nye behov. Det er logisk, at arealerne, hvor der tidligere var godshåndtering og industri, må gennemgå en forvandling. Udfordringen er at lade omdannelsen ske med omtanke, så det vigtigste af det, der gør Svendborg spændende i dag, også kan opleves i morgen.

Byggeprojektet på Baagøe og Riber-grunden, som den står lige nu (9. februar), er "Cittafast". Der bliver ikke løftet sammen. Svendborg løfter ikke Svendborg her. Projektet går helt på tværs af byrådets nylige beslutning om at prioritere Baagøe og Riber-områdets kulturhistoriske værdi, og bortset fra bevaringen af de to kornmagasiner er det svært at se, at der overhovedet er elementer i projektet, der tager positivt afsæt i kulturarven.

Museet er opmærksom på, at der må indgås kompromier - også i byudvikling. Men hvis nedrivningen af villaen og målerhuset bliver effektueret, bliver kulturarven på grunden så fragmenteret, at den mister sin værdi. Og kan vi ikke holde fast i den åbenlyse, rige og veldokumenterede kulturarv på Baagøe og Riber-grunden, så kan alt lade sig gøre i Svendborg. Intet vil længere være helligt.

Hvorfor er Baagøe og Riber-grunden så vigtig? Det er den af mange grunde, men måske vigtigst, så er Baagøe og Ribers historie det stærkeste symbol for Svendborgs historie. Ikke alene er virksomheden Svendborgs ældste og længstlevende virksomhed. Baagøe og Riber-grunden fortæller tydeligere end alt andet om Svendborgs udvikling og relation til opland og omverden gennem de seneste 200 år. Købmandsslægten Baagøe og Riber købte købmandsgården i Møllergade, der stadig i dag bærer deres navn, i 1747. Familien flyttede dele af virksomheden ned til havnen i starten af 1800-tallet for at komme tæt på datidens hovedtransportåre: vandet. I 2009 flyttede virksomheden af samme grund ud til den nye motorvej. Kulturmiljøet er vigtigt i dag, fordi det så illustrativt fortæller om udvikling af handel og transport, selve havnens væsen, gennem 200 år.

Slægten anlagde de to kornmagasiner med indbygget korntørringsanlæg og bolværk lige op til gavlen 1824-42. Vinteren igennem kom hestevogne fra hele Sydfyn rullende ind på pladsen, kornet blev vejet og hejst op på et af de fire lofter. Sikker oplagring af store mængder korn var selve krumtappen i virksomhedens indtjening i "kornsalgstiden" (cirka 1830-75). Værdien af kornet blev skrevet i hovedbogen, og kunden kunne så indkøbe kolonial- og andre varer, så længe der stod noget på bogen.

På bageste del af Baagøe og Riber-grunden solgtes træ til skibs- og husbygning. Ja, faktisk solgte H.J. Baagøe i foråret 1864 24 skibsladninger tømmer til opbygning af skanserne ved Sønderborg, da danskerne trak sig tilbage fra Dybbøl.

Målerhuset blev opført som "pladskontor"; købmandsgårdens hovedkontor lå jo i Møllergade. Bygningen blev brugt til kontorer til omkring 1970.

Købmandsfamilierne i Svendborg var kendt for at holde på kapitalen. Man så nødigt, at børnene giftede sig uden for standen. I 1879 kunne J.P. Baagøe og frue derfor glæde sig over, at datteren Kirstine Baagøe indgik ægteskab med Ludvig Michael Riber. De unge flyttede ind hos den ældre generation i Møllergade. Først i 1886 valgte J.P. Baagøe at lade en herskabsvilla i italiensk stil bygge ved købmandsgården i Kullinggade. Den var bolig for virksomhedsejeren indtil sidst i 1960erne.

Villaen var imposant. Alene størrelsen (sammenlignet med de små byhuse omkring), den aparte arkitektur og den parklignende have gjorde, at man ikke ikke i tvivl om, at her boede en vigtig mand i byen. Ja, J.P. Baagøe var foruden storkøbmand og (vice)konsul også investor med penge i teglværker, bryggerier og søfart.

Men hvad er værdien af Danmarks bedst bevarede havn? Hvad er værdien af at kunne se byens ophøjede profil med de to kirketårne? Hvad er værdien af vores smukke torv og de snævre gader med gamle bygninger?

Museet har før prøvet at sige, at de ting er uvurderlige, ja, helt umistelige for byen. De er selve byens sjæl og hovedårsagen til, at folk gerne vil besøge Svendborg, bo i Svendborg. Og ja: Selvfølgelig vil folk gerne bo i en moderne lejlighed, hvorfra man kan se alle herlighederne. Men det kræver selvfølgelig, at de stadig er der.

Kulturarven og vores havnemiljø har helt konkret værdi for Svendborg. Realdania har i samarbejde med Århus Arkitektskole beskrevet kulturmiljøet Baagøe og Ribers værdi og potentiale. Grunden scorer meget højt på værdier som kulturhistorie, arkitektur og integritet.

Danmarks bedst bevarede erhvervshavn kalder på særlig agtpågivenhed ved nybyggeri. Det må være muligt at integrere de bevaringsværdige bygninger på Baagøe og Riber-grunden i det nye, og derved gøre det værdifuldt og unikt.
I begrundelsen for prisen udtalte formanden for Arkitektforeningen: "Byplanlægning er en disciplin, der kun for alvor kan lykkes, når kommune, borgere, private investorer, virksomheder og institutioner løfter sammen - og det er det, Aalborg har gjort."

RealDania udgav i 2015 en rapport, der viser bygningsarvens værdi opgjort i kroner. Realdania kunne konkludere, at der var 30procent højere salgspriser for bevaringsværdige enfamilieshuse og 13 procent højere priser for boliger i områder med over 15 procent bevaringsværdige bygninger. Det betyder omvendt, at hvis man fjerner bevaringsværdige bygninger, nedsætter man værdien på alt det, der ligger i nærheden.

Det er vigtigt at huske de konklusioner i forbindelser med Baagøe og Riber. Danmarks bedst bevarede erhvervshavn kalder på særlig agtpågivenhed ved nybyggeri. Det må være muligt at integrere de bevaringsværdige bygninger på Baagøe og Riber-grunden i det nye, og derved gøre det værdifuldt og unikt.

Al erfaring viser, at nybyggerier, der respekterer kulturarven, får et bedre og mere langsigtet resultat til gavn for både by og investor. Og vi skal jo leve sammen med det byggeri, som byrådet giver mulighed for den 28. februar, i 100 år eller mere.
Tak for året der er gået, 
dejligt alt hvad vi har nået. 
Hænderne, de blev for små, 
møllen gik dog ej i stå. 
Salget, det blev reduceret 
nye ting, de blev kreeret 
Marked blev den store vinder 
især når solen på os skinner 
Affugter, den trækker vand 
bedre end en blæser kan 
Galge kom fra Stenstrup Korn 
hos os ses den ej som torn 
Vinduer er nu mega klare 
glassene blev skiftet bare 
Rækværket, det var en gru 
vi kan se det skinner nu 
Kalken, det var noget skidt 
arbejdet var ikke blidt 
Alger, kalk blev fjernet hast 
ny kalk hænger bedre fast
Væggen, den blev pudset op 
kalken, den slap måske op 
Igen på vinger blev der skidt 
vand og knofedt, det blev hvidt 
Bog om møllen blev udgivet 
stort og småt igennem livet 
Flere hund'red blev der budt 
der blev brugt en masse krudt 
Solen redded' vores skind 
og vi fik en smule vind 
Pladsen, den blev ej for trang 
formanden bød ind med sang 
Mange folk til julestue 
vi tilbage på det skue 
Cykelsti vi kigger på 
vi får se hvor langt den nå 
Gammel mølle kræver slid 
der bli`r brugt en masse tid 
Håber at jeg fandt en sober tone 
Julehilsen her fra Møller/Svend og Kone