Vi har i denne uge haft fornøjelsen af at have Nanna fra 9.A på Issøskolen i praktik. Nanna har arbejdet med genstande, kirkebøger og herregårde og løst alle de museale opgaver med bravur. Særligt herregårdshistorie var et hit og Nanna har beskrevet Hesselagergårds og kansler Johan Friis' historie nedenfor:

"Hesselagergård blev første gang nævnt i 1200-tallet, helt præcist 1183, som krongods i Kong Valdemars Jordebog. Dog er det uvist om der var tale om en herregård allerede på det tidspunkt. Den nuværende hovedbygning blev nemlig først opført i 1538.

JohanFriisDen nok mest berømte ejer af Hesselagergård må være kansler Johan Friis. Da han overtog gården efter sin far, skete der drastiske ændringer. Blandt andet byggede han det vi i nyere tid vil kalde hovedgården. Friis forøgede med både jordegods og herligheder.

I 1527 fik han da også lige retten til Hesselager kirke, og i 1532 fik han da lige smidt alt den biskoppelige rettighed oveni. Samme år befriede han sine bønder for det man kaldte kongeskat og kongeægt.

Hovedbygningens karakteristiske buer på gavlen er et typisk renæssance fænomen. Man siger at buerne på Hesselagergård skulle være inspireret af Markuskirken i Venedig. Hjortesalen på gården er fredet grundet de flotte kalkmalerier.

Hesselagergård er en af de få herregårde der ikke er forandret siden dets opførsel. Det er også værd at nævne, at Hesselagergård var det første renæssanceslot i Danmark.

Hesselagergård stikNår det i gamle dage kom til, at man skulle forsvare sig gik det ikke helt nemt for sig. I hvert fald ikke for dem der angreb.
Bygningen er udstyret med huller, hvor man hældte glohed tjære gennem.

Johan Friis blev født i 1494. Friis var en veluddannet og berejst herre. I 1521 blev Friis ansat i Frederik d. 1’s kancelli, hvor han hurtigt kom frem i rækkerne. Han blev kansler i 1532.
I 1533 døde kongen og der blev ikke umiddelbart udråbt en ny. Det førte til Grevens Fejde, hvor Friis sluttede sig til hertug Christian.

Under Grevens Fejde blev Friis godt nok taget til fange, men det forhindrede ham ikke i at rejse udenlands. Under hans fangenskab rejste Friis til Wittenberg, hvor han mødte Luther. I 1536 vendte han atter tilbage til Danmark og blev igen kansler for den nye konge Christian d. 3. Friis var kansler i 35 år og døde i 1570, ugift og barnløs."

Vi siger tak for en god praktik til Nanna