Et af stoppene på søndagens historiske kajaktur var villakvarteret Lunden - Svendborgs Monaco. Da fabriksdirektør Valdemar Lange fra Lange & Co.s Jernstøberi i 1901 udstykkede grundene med tilhørende kanal var det med et helt særligt segment i tankerne: de velhavende. 

De nyere beboere i Lunden fik en lavere skatteprocent. Den lave skatteprocent kom af, at villakvarteret ikke var en del af Svendborg Kommune. Da Lange i 1908 forhandlede med kommunen, blev det fastlagt, at beboerne var beskyttet mod skattestigninger i 15 år efter deres optagelse i kommunen. 

Det var et kvarter med nye idealer for, hvordan man skulle bo. Der måtte "ingensinde opføres dampskorstene eller indlægges dampmaskiner eller anden drivkraft", og der måtte overhovedet ikke udvikles røg, damp, støj eller lugt. Ingen handel eller bagning var tilladt, ligesom baghuse var forbudt. Der måtte bo max. 2 familier under hvert tag. 

Avisreklamerne fortalte om grundene, der "Ere smukt beliggende ved Svendborgsund med sin livlige færdsel af Seil- og Dampskibe i umiddelbar nærhed af byen, og der haves let adgang til alle de naturskønne punkter, som Svendborg er bekendt for". Det lyder som et ekko af nutidens boligannoncer! 

Industribyer er socialt opdelte byer, og Lunden er et godt eksempel på, at de nyere tendenser var nået til Svendborg.