Forsiden
  • Svendborg Museum
  • Svendborg Museum
  • Svendborg Museum
  • Svendborg Museum
  • Svendborg Museum
  • Svendborg Museum
  • Svendborg Museum
  • Svendborg Museum
  D E T    S K E R    P Å    S V E N D B O R G    M U S E U M

TA' MED PÅ EN GUIDET TUR GENNEM GL. HESTEHAUGE
Lørdag den 18. september 2010 kl. 14-16.

Arkæolog Per O. Thomsen fra Svendborg Museum fortæller om det bemærkelsesværdige område med et stort antal velbevarede gravhøje fra ældre bronzealder og en stor offersten med hele 105 skåltegn. På turen fortælles også om Danmarks største æbleplantage fra 1871. Biolog Henriette Mørck fra Svendborg Kommune fortæller om sensommerens plante og dyreliv, og der vil være mulighed for børn at finde kriblekrabledyr undervejs på turen.

Arrangement afholdes af Svendborg Kommune og Svendborg Museum, og det giver de besøgende en unik mulighed for at opleve området med både kulturens og naturens briller.

Arrangementet er gratis, der er ingen tilmelding, alle er velkommende, vi mødes kl. 14 på p-pladsen ved Linkenkærvej. HUSK: fornuftigt fodtøj og beklædning efter vejret.


  TA' MED PÅ SEJLTUR
  Søndag den 26. september fra 9.30 til ca. 17.00

 Pak madkurven og kaffen og tag med VIKING på en heldagstur til Skarø.

Klokken 9.30 er der afgang fra Svendborg Havn – træskibsbroen ved Det Gule Pakhus. Sejlturen til Skarø forventes at tage en god time. Klokken 11.00 mødes vi med øguiden, som tager os med på en tur rundt på Skarø. Omkring klokken 13.00 kan vi nyde en velfortjent frokost (medbring selv), hvorefter vi stille og roligt vender næsen mod Svendborg. Vi regner med at være tilbage i Svendborg omkring kl. 17.00.

TUREN ER KUN FOR MEDLEMMER AF MUSEUMSFORENINGEN OG TILMELDING ER NØDVENDIG. Kontakt museet via  Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den eller  62 21 02 61.Er du ikke medlem så se neden for.
 

ER DU IKKE MEDLEM AF MUSEUMFORENINGEN - SÅ BLIV DET ALLEREDE I DAG!
- kontakt museet med det samme...
 FOR KUN 200 KR OM ÅRET FÅR DU*:
  • gratis adgang for to til alle museets udstillinger
  • gratis adgang for to til annoncerede omvisninger, byvandringer, sejladser, foredrag og andre af museets mange årlige arrangementer
  • hvert år den nye udgave af museets årbog, fyldt med spændende artikler
  • 20% på alle varerne i museumsbutikken
(Bemærk, at vi har en særlig medlemspris for pensionister og studerende; 125 kr. om året.)


HJORTØ PÅ TV !

  TV2Fyn har tre søndage i august og september vist en tv-udsendelser om museumsbåden Hjortø og det bådelaug, bestående af frivillige, der til dagligt passer og sejler den gamle postbåd. 

Udsendelserne blev vist som en del af de regionale nyheder. Nåede du ikke at se de tre afsnit, kan du klikke HER for afsnit 1 HER for afsnit 2 og HER for at se afsnit 3 .

hjortoe_voernaesskoven.jpg

Vil du læse mere om Hjortø, så klik HER
Vil du læse mere om Hjortøs bådelaug, så klik HER 


SE TVPROGRAM OM UDSTILLINGEN BØRNELY
 
Lørdag den 29. august kunne man på Fyn+ klokken 20.00 se et program, der fortæller om udstillingen BØRNELY. Udstillingen åbnede i august i Borgerforeningen i Svendborg og er at finde der året ud. Børnelyudstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Svendborg Museum, journalist Anna Pia Holmgaard og grafiker Trine Kirketerb Struve. Nåede du ikke at se programmet lørdag aften, kan du nu se det på TV2Fyns hjemmeside klik HER .
 

 plakat-a3-web.jpg
Mandag - fredag 11-21.00 & lørdag 10-16.00.
1. augeust til 31. december 2010.
Gallerisalen, Borgerforeningen, Ramsherred 4, Svendborg


 ANNE HVIDES GÅRD ÅBEN FRA TORSDAG DEN 1. JULI
tirsdag - søndag fra 11-15.00

Hemmelighedsfulde Høje:
Hør om udgravningen af en sjælden gravhøj, bygget for over 5.600pr siden. Vores arkæologer fortæller og illustrere hvordan højen blev til, og hvilken betydning den havde for Danmarks bønder. Naturligvis kan du også høre, hvilke hemmeligheder højen gemte på.
Franciskanerklostret i Svendborg:
En lille udstilling, der i lyd og billeder fortæller om den interessante udgravning, museets arkæologer i 2007 foretog ved banegårdsområdet. Her ligger, under sporene, et gammelt franciskanerkloster, hvis mure stadig står i to meters højde. En god og behageligt fremlagt fortælling, der kan nydes siddende.
Godter fra Gudmekongens gemmer:
Museet har været i gemmerne og samlet nogle af de fineste arkæologiske fund fra Sydfyn. Udstillingen viser bl.a. flere forskellige kultfigurer af guld og bronze. Heriblandt også den tyrefigur, som blev fundet i efteråret 2009. Mange af de værdifulde genstande har aldrig før været udstillet.
MIG OG MIN BÅD

Udstillingen "Mig og min båd", som i sommers var at finde i vandkanten ved den nye Christiansmindebro, udspringer af den etnologiske undersøgelse, Svendborg Museum i 2009 foretog for at tegne et øjebliksbillede af fritidssejladsen i Svendborg. Gennem undersøgelsen kunne museet kortlægge, hvad der kendetegner "det gode liv" på vandet for en række forskellige fritidssejlere. Hvis du ønsker at læse undersøgelsen kan du downloade den i pdf-format HER .

"DRØMMEN OM EN BY" i Lundeborg - åben hver dag fra 9-18.00.

På førstesalen i det gamle pakhus på havnen i Lundeborg findes den helt rigtige atmosfære til en god og ganske særlig fortælling - fortællingen om drømmen om en by, fortællingen om Lundeborg.
Udstillingen er åben frem til den 9. september og er gratis.

Dyrker du sport i dit lokalområde?

Er du med i andre lokale aktiviteter?
Hvem i dit nærmiljø er du sammen med?
Hvilken betydning har det for dig?

Svendborg Museum, Byhistorisk Arkiv og de øvrige arkiver i Svendborg Kommune - med hjælp fra kulturkonsulent Birgit Pedersen, Svendborg Kommune - deltager i Dansk Folkemindeindsamlings internetbaserede spørgeskemaundersøgelse, der fokuserer på det lokale fællesskab og vore relationer i lokalområdet.

Du kan være med til at beskrive det levede liv i dagens Danmark.
Klik ind på www.LokaleLiv.dk og brug ca. 10 minutter på et spørgeskema.

www.lokaleliv.dk.jpg

Alle besvarelser bliver stillet til rådighed for de institutioner, der deltager i undersøgelsen. Vi håber naturligvis på, at rigtig mange børn, unge og ældre fra vort område vil bruge tid på at besvare spørgeskemaet, så vi får et godt grundlag for vor helt egen undersøgelse.


 
© 2010 Svendborg Museum