Foredrag ved arkæolog og museumsinspektør Marie Vang Posselt om vores fredede fortidsminder og den spændende historie, der ligger bag fredningslovens vedtagelse.

Sted: Gudme Sognehus, Kirkegade 19, 5884 Gudme

Gratis, da det afholdes i forbindelse med Slots- og Kulturstyrelsens landsdækkende fortidsmindedag, hvor museer over hele landet afholder arrangementer ved de fredede fortidsminder.

Danmark har en af verdens bedste og mest helhedstænkende fredningslove. Desværre blev den også indført ret sent. Historien om dens tilblivelse er også historien om fortidsmindeplyndringer, egenrådige bønder og om arkæologer, der hellere ville udgrave end frede fortidsminderne. Du vil have et helt andet syn på de fredede jættestuer og bronzealderhøje efter foredraget.

Den nærtliggende langhøj ved Brudager er også en del af fredningshistorien. Efter foredraget er her en rundvisning, som du kan deltage i, hvis du har appetit på mere oldtid.

Læs om rundvisningen ved langhøjen i Brudager

Der serveres kaffe til foredraget.

Rundvisning på den fredede langhøj ved Sognevej 55, Brudager, 5883 Oure. Langhøjen er et gravmonument fra yngre stenalder, ca. 3.600-3.400 f.Kr.

Få både historien om langhøjens funktion i stenalderen og om dens fredningshistorie. Langhøjen er et gravmonument fra stenalderen, ca. 3.600-3.400 f.Kr og fortæller både om datidens særegne døderitualer og om et samfund i forandring.

Forud for rundvisningen holdes et foredrag om historien bag vores fredningslov. De to arrangementer afholdes uafhængigt af hinanden, men supplerer hinanden i tema.

Parkering:
Der kan parkeres i rabatten eller i gårdspladsen på Sognevej 55 over for langhøjen. Det er privat ejendom, så vis hensyn.

Gratis, da det afholdes i forbindelse med Slots- og Kulturstyrelsens landsdækkende fortidsmindedag, hvor museer over hele landet afholder arrangementer ved de fredede fortidsminder.

Læs om det forudgående foredrag her.

Hvem - hvad - hvor?

Hvem kan deltage?
Hvis der ikke står andet, kan alle deltage.
OBS på, at flere af arrangementerne kræver tilmelding.
Sejlturene med KAJA og VIKING er for medlemmer af museumsforeningen.
Sejlturene med  HJORTØ er alene for medlemmer af HJORTØs Venner.

Hvad koster det?

De fleste foredrag og vandringer koster  50 kr.
De fleste af disse tilbud er gratis for medlemmer af museumsforeningen.
Enkelte arrangementer er dyrere eller helt gratis.
Se derfor pris ved det enkelte arrangement. 
På Danmarks Forsorgsmuseum er der entré.
Se priser og rabatter her

Hvor foregår det?
Arrangementerne foregår dels på Forsorgsmuseet, som har til huse i den gamle Fattiggård, Grubbemøllevej 13, dels ude i byrummet, på landet eller på havet.
OBS på, at nogle af aktiviteterne er lavet i samarbejde med andre, hvorfor de kan foregå på f.eks. Kammerateriet, Café WØ, Svendborg Bibliotek eller M/S Helge.