Litterære stemmer på fattiggården

Susanne Kemp er i øjeblikket på barsel
Send mail
62 17 68 33

Titel: Postdoc og litterat.

Projekt: "Litterære stemmer på fattiggården" handler om litteratur om socialt udsatte - litteratur, som kan hjælpe os med at fortælle historien fra et individperspektiv.

Litteraturen står ikke til ansvar for virkeligheden, for den skal ikke nødvendigvis gengive tingene, som de faktisk er sket. Den kan derimod give os oplevelser og indsigter, som vækker genkendelse i os som læsere. Litteraturen har rum og plads til at gå ind i de aspekter af det menneskelige liv, som vi normalt kun oplever helt privat og alene, men som alle mennesker har stiftet bekendtskab med. Det gælder fx erfaringer af ensomhed, skam og afmagt. Når vi læser om det fattige eller udsatte barn fra barnets synsvinkel, genkender vi dets følelsesmæssige erfaringer fra vores eget liv, og med vores indlevelse i det skildrede får vi større forståelse for vilkår for mennesker, som vi på forhånd ikke troede, vi kendte.

Eksempler på indsigt i det socialt dårligt stillede barns indre liv ses fx i disse tidsmæssigt spredte værker, der alle handler om en gennemgående erfaring, nemlig erfaringen af svigt og tillidsbrud: Det første eksempel er fra Pelle Erobereren, 1906, og gengiver en situation, hvor nogle karle på gården har narret Pelle for selv at få et godt grin: ”Drengen var ikke saa nem at trøste længer. Langt inde i ham sad det og gjorde ondt, fordi han havde handlet i saa god Tro; de havde ramt ham i hans aabne Tillid […] Denne Oplevelse brændte sig dybt ind i ham og fik stor Indflydelse paa hans videre Udvikling.”

Et andet eksempel er fra den mindre kendte børnehjemsroman af Knuth Becker, Verden Venter, 1934. Situationen er den, at drengen Kaj har forsøgt at stikke af fra hjemmet og nu skal have et drøjt lag tæsk af forstanderen. Inden tævene får Kaj at vide, at hans familie ikke vil have ham hjem: ”Kai [synes] hele Kontoret er en Karrusel, der kører med Faren, Moren og Bedstemoren udenom ham. De har læst brevet, hans Brev, hvor glad han var for dem, og saa har de bare sendt Brevet herover – de er ikke spor glade for ham – aldrig en af dem – de er saa ligeglade, om han skal ha’ mange Klø og blive ved og gaa her – og Gu’, som han har snakket saa meget med, han er osse saa ligeglad, saa ligeglad, men de andre de ber jo osse til ham hele Tiden – han holder bare med dem – men der er ingen, der holder med ham […]”

Et tredje eksempel er fra Martha Christensens roman Vær god mod Remond, 1962, om den udviklingshæmmede dreng Remond, som ligesom Kaj er stukket af fra sit børnehjem. Remond har intet sprog, men romanen gengiver fint følelsen af at være blevet forladt: ”[…] skærende skarpt, som politivognens projektører havde splintret mørket på landevejen, skar en ond, lysende erkendelse igennem de tågede forestillinger, der var hans bevidsthed og borede sig dybt ind i hans lille, mishandlede sjæl. De havde narret ham og ville altid gøre det. Han var alene og udenfor. Alene. Afmægtig. Skubbet til side og overladt til sig selv. Og han havde ikke engang ord til at sige dem det.”

Disse uddrag er taget ud af en større kontekst, men giver alle indikationer om essensen af det at være et fattigt eller anbragt barn, nemlig følelsen af at være alene og at være ligegyldig. Dette er én af grundene til, at projektet Velfærdshistorier fra Kanten også beskæftiger sig med litterære tekster.

Mindemandage

Mindemandage

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg inviterer kvinder og mænd, som har været anbragt på børnehjem, til at mødes og dele erfaringer med andre tidligere børnehjemsbørn.

Møderne kaldes Mindemandage og er et nyere tiltag på museet. Denne betegnelse, fordi de afholdes om mandagen, hvor museet holder lukket for besøgende. Det giver ro og rum til at standse op og mindes fortiden og blive klogere på vores egen historie, og hvem vi er.

Museet har et ønske om via arrangementerne at blive klogere på livet på børnehjem førhen og på den måde styrke museets arbejde om og for børnehjemsbørn. Samtidig vil vi også gerne høre hvilke følelser og minder, som børnehjems-udstillingen på museet vækker hos jer - f.eks. hvilke tanker de forskellige billeder og genstande i udstillingen sætter i gang hos jer.

pdfLæs hele invitationen