Natfærgen KAJA

For sejladser med KAJA se rubrikken til højre (på PC) eller scroll længere ned.

KAJA blev bygget i 1923 af bådebygger Hans Peder Jensen i Lundby til brug for færgeriet i Vindeby. Senere blev der bygget en søsterbåd, Ellen, der i dag ejes af Ring Andersen.

KAJA var oprindelig udstyret med 9 HK Thornycraft motor. Under krigen monteret med gasgenerator. I 1960 blev den oprindelige motor udskiftet med en 3 cyl. luftkølet Lister dieselmotor.

KAJA og ELLEN sejlede frem til 1948 som natfærger mellem Vindeby og Svendborg mellem kl  1.00 og 7.00, hvor de almindelige færger lå stille. Efter 1948 sejlede de almindelige færger hele døgnet.

Efter 1948 var KAJA i en årrække arbejdsbåd for Svendborg Havn.

KAJA's bådelaug

Vi er på nuværende tidspunkt 8-9 personer i bådelauget, men der er plads til flere.

Maritimt Center har for nogle år siden sat Kaja totalt i stand, så træværket fremstår næsten som nyt. Der er lagt en el-motor i Kaja. Det sikrer nem betjening og minimal vedligeholdelse. Så om foråret er det kun en let forårsklargøring, der skal laves, inden båden kommer i vandet.

Vil du være med i bådelauget, eller blot høre mere om det, så skriv til Morten Berg Nielsen på 

Fakta

Længde: 8,28 m

Bredde: 2,95 m

Dybgang: 0,88 m.

BRT: 5,7