Museets flåde består af:

Toldkrydsjagten VIKING af Svendborg (1897). Læs mere

Postbåden HJORTØ (1954). Læs mere

Natfærgen KAJA (1923). Læs mere

Spidsgatteren PINGVINEN (1949). Læs mere

En stagepram, en ispram og en jolle. Se nedenfor.

Isprammen og bagved: stageprammen

"Pæreskuden" med HJORTØ i baggrunden. Se flere billeder.

Historien om prammene

Beboerne på Hjortø blev fra 1954 til 1976 betjent af postbåden HJORTØ. Færgen var navlestrengen mellem Hjortø og omverdenen, og postfører Jørgen Greves lille buttede færge er et af øhavets klenodier.

Jørgen Greves familie har med mellemrum stået for færgesejladsen fra starten af 1900-tallet til i dag. Fra 1909 til 1970 sejlede de forskellige postbåde ud til Højesteneløbet, hvor postsække og passagerer blev lempet ind ad en lem i siden på Ærøfærgen.  Til postdistriktet hørte også øen Hjelmshoved, hvor der boede to familier. Om sommeren brugte Jørgen Greve en stagepram til at nå øen, og om vinteren en ispram.

Da Jørgen Greve døde, arvede Svendborg Museum båden og prammene og forpligtede sig til at bevare HJORTØ som et stykke sejlende kulturarv.

Natfærgen KAJA

For sejladser med KAJA se rubrikken til højre (på PC) eller scroll længere ned.

KAJA blev bygget i 1923 af bådebygger Hans Peder Jensen i Lundby til brug for færgeriet i Vindeby. Senere blev der bygget en søsterbåd, Ellen, der i dag ejes af Ring Andersen.

KAJA var oprindelig udstyret med 9 HK Thornycraft motor. Under krigen monteret med gasgenerator. I 1960 blev den oprindelige motor udskiftet med en 3 cyl. luftkølet Lister dieselmotor.

KAJA og ELLEN sejlede frem til 1948 som natfærger mellem Vindeby og Svendborg mellem kl  1.00 og 7.00, hvor de almindelige færger lå stille. Efter 1948 sejlede de almindelige færger hele døgnet.

Efter 1948 var KAJA i en årrække arbejdsbåd for Svendborg Havn.

KAJA's bådelaug

Vi er på nuværende tidspunkt 8-9 personer i bådelauget, men der er plads til flere.

Maritimt Center har for nogle år siden sat Kaja totalt i stand, så træværket fremstår næsten som nyt. Der er lagt en el-motor i Kaja. Det sikrer nem betjening og minimal vedligeholdelse. Så om foråret er det kun en let forårsklargøring, der skal laves, inden båden kommer i vandet.

Vil du være med i bådelauget, eller blot høre mere om det, så skriv til Morten Berg Nielsen på 

Fakta

Længde: 8,28 m

Bredde: 2,95 m

Dybgang: 0,88 m.

BRT: 5,7

Spidsgatteren PINGVINEN

Baseret på Stig Ekbloms artikel "Sejlglæde og træbådskærlighed" i Klassisk Bådnyt nr. 126 fra december 2015.

”Pingvinen” er en halvåben spidsgatter, bygget i 1949 hos bådebygger John Madsen i Strandhuse ved Svendborg efter tegning af Georg Berg. Den var bestilt af skibsreder Knud Lauritzen.

Kirsten Lund og hendes mand købte båden i 1967. Hun har nu efter 48 oplevelsesrige år med ”Pingvinen” overdraget sin fine Berg-spidsgatter til Svendborg Museum. 

Pingvinens historie

Bådens første ejer, skibsreder Knud Lauritzen, sejlede båden i mange år. Både han og hans kone var tilhængere af det, vi vel i dag kalder ”simple living” – hun var datter af en af spejderbevægelsens ledende kræfter – så bådens åbenhed og primitive aptering var lige efter deres hoved. De var med Kirstens ord "antimaterielle – de ønskede spejderlivet til søs".

Korrespondancen mellem Knud Lauritzen og bådebyggeren, som Kirsten har fået fat i, viser, at der ikke skulle spares på noget. Båden skulle bare bygges i de bedste materialer – og kraftigt. Så klædningen er 5/4” lærk på askesvøb og egespant – og kølboltene er i rustfrit stål – en sjældenhed i de år. Prisen blev 12.000 kr – bestemt ikke billigt for den tid.

PINGVINEN fik bermudarig, og Bergs oprindelige konstruktion blev modificeret noget, idet der blev lagt 20 cm dødtræ mellem køltræet og kølen, så båden i stedet for en dybgang på 110 cm kom op på 130.

Familien Lauritzen sejlede gennem mange år lange sommer- og weekendture med deres fem børn (!) og klarede sig fint med det der var.

Kirsten Lund har i sin tid som ejer haft den indstilling, at alt på båden skulle være perfekt og så oprindeligt som muligt. Et eksempel er bådens gamle redningskrans, der var blevet noget miserabel. Kirsten sendte til den til Ebbes Værft i Marstal, hvor den blev ombetrukket med lærred – håndsyet – og fik nyt 3-slået tovværk om. ”Det kostede 2.500 kr – jeg kunne have købt 7 helt nye i Harald Nyborg for den pris”, siger Kirsten.

De seneste 20 år efter sin mands død har Kirsten Lund passet båden selv: "Længe har jeg jo været den eneste kvinde på havnen med kedeldragt og sandpapir i lomme. Hvert år har vi smurt båden indvendigt med en blanding af lampeolie og fransk terpentin, og det har jeg fortsat med. Men for nogle år siden trængte båden til kalfatring, og det fik værftet lov til at udføre." 

På KAS

På KAS’s bådplads i foråret 1968 – Kirsten i kedeldragt – en påklædning hun har optrådt med på havnene utallige gange siden.

Bjergemærset – eller redningskransen – blev repareret for en formue hos Ebbes værft. Ovenover ligger rorpind og diverse grej til båden så fornemt lakeret som nogen professionel maler ville kunne…

Bjergemærset – eller redningskransen – blev repareret for en formue hos Ebbes værft. Ovenover ligger rorpind og diverse grej til båden så fornemt lakeret som nogen professionel maler ville kunne.

Pingvinen 1992

”Pingvinen” skinnende og smuk – og klar til at komme i vandet – Bergs linier fornægter sig ikke – maj 1992.

Pingvinen 1995

Pingvinen med de flotte røde dacronsejl poserer i 1995 for Bådnyts fotograf Henrik Hansen.

Fakta

28 m2 spidsgatter, bygget 1949
Konstruktør: Georg Berg
Værft: John Madsen, Strandhuse ved Svendborg
Længde: 7,50 m.
Bredde: 2,75 m.
Dybgang: 1,30 m.
Vægt: 3000 kg
Blykøl: 800 kg
Materialer: Lærk på ask og eg
Motor: Encylindret Yanmar Diesel
Køjepladser: 2 i cockpit og en snæver under fordækket. Man kan dog hænge dørken op på lister på køjesiderne i cockpittet og lægge en madras på – så er der 3 gode køjepladser udover den under fordækket.
Udstyr: Oprindelige petroleumslanterner i kobber, storsejl i bomuld, tilsynsbog fra 1949 og signalflag fra 1940’erne.
I modsætning til Bergs typiske spidse stævne har ”Pingvinen” en mere buttet og bærende stævn op mod dækket, men skarpere i vandlinien.
Mere typisk for Berg er den enkle rig: Ingen strut eller salingshorn – kun forstag og vanter – og ingen agterstag.

Pingvinens bådelaug

Er du interesseret i at være med i bådelauget?

Kontakt venligst museumschef Esben Hedegaard, , tlf.: 62 21 02 61.

Postbåden HJORTØ

For sejladser med HJORTØ se rubrikken til højre.

Post- og passagerbåden HJORTØ er bygget på Henningsens Bådeværft i Rantzausminde i 1954 på bestilling af postbådfører Jørgen Greve Rasmussen. 

HJORTØ sejlede post, gods og passagerer mellem Hjortø og  færgen ÆRØSUND og mellem Hjortø og Skovballe havn og mellem Hjortø og Svendborg havn.

Sejlladsen blev indstillet i 1976, hvor Jørgen Greve Rasmussen gik på pension og HJORTØ var derefter privat transportmiddel for den pensionerede postbådfører med broplads på Hjortø og i Rantzausminde.

Museumsskib

I 2004 overdrog boet efter Jørgen Greve Rasmussen HJORTØ til Svendborg Museum. Ved overdragelsen forpligtede museet sig til at sikre bevaringen af fartøjet i original tilstand, sejlklar og med hjemsted i Svendborg.

For at underbygge overdragelsesklausulen søgte museet Skibsbevaringsfonden om at få fartøjet erklæret bevaringsværdigt. Skibsbevaringsfonden vurderede, at fartøjet var af en sådan karakter, at det måtte betragtes som et varigt kulturminde, hvis kulturhistoriske værdi ikke måtte forringes eller gå tabt. Fonden erklærede derfor HJORTØ for et bevaringsværdigt fartøj. 

En ispram og en 10 fods pram, som Jørgen Greve Rasmussen anvendte, når posten skulle ud til de to gårde på Hjelmshoved, er også i museets varetægt. 

HJORTØ udveklser passager med Ærøfærgen
HJORTØ udveklser passager med Ærøfærgen

Fakta

Båden er 25 fod og kravelbygget af fyr på egespant.
Af hensyn til sejlads om vinteren blev fartøjet isforhudet forskibs, så det kunne klare sejlads i den tynde, skarpe is.
Om vinteren sørgede en lille gasovn for en tålelig temperatur i agtersalonen, der har plads til 8 siddende passagerer.
Et meget lille styrehus og motorhus er placeret midtskibs.
Motoren er en 21 HK Hundested glødehovedmotor.
Bådens særlige kendetegn er glødehovedmotoren med dens meget karakteristiske lyd. 

Foreningen Postbåden Hjortøs venner og Bådelauget

Båden støttes af foreningen Postbåden Hjortøs Venner. Den daglige drift og administration varetages af Hjortø Bådelaug, som består af en lille håndfuld "fuldvoksne" mænd, som har tabt deres hjerte til det lille fartøj. Ikke kun for at værne om en gammel båd, men også for at bevare et stykke dansk søfartskulturhistorie.

Vil du vide mere eller være medlem af Hjortøs venner se HJORTØ's egen hjemmeside.

HJORTØ på TV

TV2Fyn viste tre søndage i august og september 2010 tv-udsendelser om museumsbåden Hjortø og det bådelaug, bestående af frivillige, der til dagligt passer og sejler den gamle postbåd. Du kan se de tre afsnit her: afsnit 1afsnit 2 og afsnit 3 .

Toldkrydsjagt nr. XVI VIKING af Svendborg

For sejladser med VIKING og link til skibets aktuelle position se rubrikken til højre (på computer) /længere nede (på mobil).

Det smukke skib blev bygget i 1897 af skibsbygmester N. F. Hansen i Odense og var i tjeneste som toldkrydsjagt indtil 1904. Den oprindelige aptering omfattede et lukaf forude til to sømænd, kabys med komfur, salon og kamre til krydstoldassistenten og krydsbetjenten. Armeringen var en broncefalkonet.

Siden 1917 har VIKING sejlet som lystfartøj.

Museumsskib

I 1979 blev båden testamenteret til museet af Marie Petersen, Svendborg Dampmølle.
Den to meter lange rorpind har atter erstattet rattet - og i 1981 blev hovedkompasset reetableret på ruffet. Stenballasten er udskiftet med ca. 5 tons jern samt med større vægt i kølen.

Vikings fjernkending

Spidsgattet jagt med pælemast og horisontalt bovspryd. Skroget er sort. Lakeret lønning og svineryg. Lave hvide halvruf med lakeret ruftag. Sejlføringen er hvid: gaffelstorsejl, topsejl, fok og klyver.

Se, hvor VIKING er lige nu

Fakta

Bruttotonnage: 19,57 tons
Længde: 45 fod
Bredde: 14 fod
Dybgang: 7`12 fod

VIKINGs bådelaug

Et bådelaug på ca. 30 medlemmer tager sig af VIKINGs vedligeholdelse og sejler ture med kommunens gæster og museets medlemmer.

Hør nærmere om bådelauget hos Aage Nykjær Jensen, , tlf.: 23 93 99 83